Kræften spreder sig i farvands legeme
fra Djursland Øst til Roskilde Fjord
den sorte strøm tager havliv med
perler af ådsler driver afsted
mod overfladen, perlende under boblesol

Kysterne glimter med sine rådne gopler
opaler hugget ud af nitrat og fosfat
langs bugten der behandles med kemo
mærker jeg du aldrig langt er borte
vi mødes i evighedskemikalierne
vores knitrende pupiller udvides
helt skudt af på kviksølv, PCB og arsen
det snurrer som en stjernevrimmel
jeg svæver så høj på iltsvind