På kysten af en smeltende ørken
trækker havet sin turkise duft.
Tid synker i gletsjernes ego
der trues med ild, ord og luft.
Minten suser gennem søveje
for nu vil alle have en bid
af din softice.

Ensom konge i hvid
du nægter at sælge dit skind
vandrer ad den stive fjord
med sagaer på din kind.
Hvem er du
når sne vil farves?