Væltede en dansk journalist lige en grønlandsk minister?

Et interview i Berlingske med en grønlandsk minister blev isklumpen, der fik bægeret til at skvulpe over i den grønlandske regering. Regeringen tog kraftig afstand til udtalelserne og ministeren måtte fratræde sin post. Journalist Simon Kruse stod bag artiklen og fortæller i podcasten, Pilestræde, hvad der egenligt skete.

Pele Broberg måtte forlade sin post som Grønlands udenrigsminister efter Berlingskes journalist Simon Kruses interview. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Frustrationen lurede allerede. Men interviewet i Berlingske endte – utroligt nok – med at vælte ministeren helt af taburetten.

Grønlands udenrigsminister, Pele Broberg, var ved flere lejligheder kommet med udtalelser, som vakte frustration hos regeringspartneren IA.

Som medlem af det lille nationalkonservative parti, Naleraq, er han en del af regeringen på Grønland, sammen med det større parti IA, og selv om begge partier ønsker et selvstændigt Grønland på sigt, er de uenige om, hvor hurtigt tingene skal gå – og hvordan.

Uenighederne kulminerede, da Berlingske søndag 19. september bragte en artikel, hvor Pele Broberg stillede spørgsmål ved, om andre end inuitter må stemme om, hvorvidt Grønland skal være selvstændigt.

Han sagde desuden:

»For mit vedkommende er der ikke noget, der hedder rigsfællesskabet.«

Udtalelserne landede, netop som regeringspartneren IA holdt landsmøde på Grønland, og således fik ordene hurtigt konsekvenser for Pele Broberg, som efterfølgende måtte gå af som udenrigsminister.

Men hvorfor kom Pele Broberg med de udtalelser? Og var det virkelig interviewet i Berlingske, der blev afgørende for den grønlandske ministers skæbne?

Simon Kruse fortæller hele historien i dagens udgave af Pilestræde.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify

Lyt til tidligere afsnit af Pilestræde: