Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Jacob Bundsgaard (S) har et klart budskab til Christiansborg og hans egen regering: Der mangler realisme i aftaler om at ansætte flere sygeplejersker, sikre minimumsnormeringer og bedre velfærd.
»Nu har man øget behovet for pædagoger med minimumsnormeringer. Men det er rigtig svært at skaffe tilstrækkeligt med hænder,« siger Aarhus-borgmesteren, der også er formand for Kommunernes Landsforening, i Berlingskes podcast Pilestræde.
Fredag indgik regeringen en aftale, som sikrer 12.000 flere hænder til det danske arbejdsmarked. Men det samlede behov er på 90.000 mennesker i 2030 ifølge en analyse fra Kommunernes Landsforening.
Derfor er der altså fortsat lang vej til en løsning på udfordringen med at finde tilstrækkeligt med arbejdskraft. Og det kan have alvorlige konsekvenser for velfærden i Danmark.
Skal vi forberede os på at passe vores ældre selv?
»Ja, det tror jeg, vi skal gå i gang med at forberede os på.«
Den socialdemokratiske borgmester tilføjer, at regeringens Arne-pension har bidraget til problemerne, fordi endnu flere nu trækker sig ud af arbejdsstyrken.
Adspurgt direkte, om regeringen har et forklaringsproblem, når det kommer til aftaler som at ville ansætte 1.000 flere sygeplejersker, svarer han i podcasten:
»Ja, det mener jeg.«
Lyt til hele interviewet med Jacob Bundsgaard her: