Til et middagsselskab fik Sacha en opsigtsvækkende information: »Jeg skyndte mig ud på toilettet og skrev det ned på min telefon. Det her ville jeg ikke miste«

Nyfundne dokumenter viser, at det tidligere Mærks-ejede Dansk Industri Syndikat – Riffelsyndikatet – havde et langt mere omfattende våbensalg, end vi hidtil har kendt til. Journalist Sacha Sennov kom på sporet af dokumenterne for to et halvt år siden, da hun tilfældigt faldt i snak med en arkivar. I dagens udgave af »Pilestræde« dykker vi ned i Riffelsyndikatets dunkle fortid.

Det er to et halvt år siden, at Sacha Sennov første gang hørte om de mystiske kasser, Rigsarkivet havde fået indleveret fra A.P. Møller -  Mærsks tidligere våbenfabrikant: Riffelsyndikatet.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For to et halvt år siden sad Sacha Sennov til et middagsselskab på Fiskedamsgade på Østerbro i København, og pludselig bliver der sagt noget, der fanger hendes opmærksomhed.

En af de andre gæster arbejder i Rigsarkivet, og hun fortæller, at de har fået tilsendt nogle meget mystiske kasser, der stammer fra den tidligere Mærsk-ejede virksomhed Dansk Industri Syndikat – Riffelsyndikatet.

Det viser sig at være over 200 kasser propfyldt med tusindvis af papirer, billeder og brochurer.

Dokumenter, der viser, at det Mærsk-ejede Dansk Industri Syndikat havde et langt mere omfattende våbensalg, end vi hidtil har kendt til.

»I efterkrigstiden var den offentlige fortælling, at virksomheden begyndte at vende produktionen væk fra våben. Det er i den grad en sandhed med modifikationer,« siger Sacha Sennov i dagens udgave af podcasten »Pilestræde«.

»Pilestræde« dykker i dag ned i Riffelsyndikatets dunkle fortid.

Følg Pilestræde på mobil