De medrejsende danske journalister var nærmest ved at falde over hinanden for at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen efter hendes møde med præsident Joe Biden i Det Hvide Hus. De ville vide, om Mette Frederiksen havde drøftet en fremtidig NATO-stilling med den amerikanske præsident.
Kun ét spørgsmål handlede om noget helt andet. Ekstra Bladets reporter spurgte statsministeren, om hun også havde diskuteret kabelsamarbejdet og den efterfølgende skandale i efterretningstjenesten med Joe Biden og CIA-direktør William Burns.
»Nu siger jeg det bare meget meget direkte; Der er kæmpe ros til den danske efterretningstjeneste. Beskeden er meget klar: Samarbejdet er tæt, og det er meget fortroligt. Der er ikke en finger at sætte på samarbejdet,« lød svaret fra Mette Frederiksen.
Uden problemer, intet møde
Men det er Jacob Kaarsbo ikke enig i. Han var i 15 år ansat som analytiker og i forskellige lederstillinger i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), inden han i 2018 stoppede i tjenesten og blev senioranalytiker ved Tænketanken Europa.
Han mener, at netop Mette Frederiksens møde med CIA viser, at samarbejdet langtfra er gnidningsfrit.
»Hvis der ikke havde været nogen finger at sætte på samarbejdet, ville mødet med William Burns (CIA-direktøren, red.) sandsynligvis ikke være blevet holdt. Det er højst usædvanligt,« siger Jacob Kaarsbo i dagens afsnit af »Pilestræde«.
»Fingeren på samarbejdet« kunne også kaldes FE-skandalen, afsløringen af det tophemmelige kabelsamarbejde, og forløbet der kulminerede med tiltalerne mod tidligere spionchef Lars Findsen og mangeårige Venstre-minister Claus Hjort Frederiksen.
»Verdenshistorie« hvis tilliden er genoprettet
FE-skandalen har sat tydelige spor i samarbejdet mellem de danske og amerikanske efterretningstjenester, vurderer Jacob Kaarsbo. Mette Frederiksen var derfor på en mission for at glatte ud.
»Min tanke er, at man fra dansk side har ønsket mødet (med CIA, red.) for at sikre sig, at man har forståelse fra amerikansk side for, hvad der er foregået omkring vores efterretningstjenester,« siger han og fortsætter.
»Når der er tale om lækager, handler det om at forsikre partneren om, at den, der har talt, er blevet pacificeret«.
Jacob Kaarsbo oplevede selv i sin tid i FE, at den danske efterretningstjeneste lagde en tæt allieret på is i årevis, fordi den allierede tjeneste var ramt af lækager. Det tog over ti år at genoprette tilliden, siger Kaarsbo, som mener, det vil være »ville det være verdenshistorisk, hvis det lykkes Danmark at genoprette den her tillid på blot to-tre år.«
Konkret betød det, at man lod som ingenting udadtil, men på »det operative niveau« var der klare konsekvenser, fortæller Kaarsbo.
»Der samarbejdede vi på høflighedsniveau, men når det kom til konkrete efterretningsoperationer – uanset om det var tekniske eller menneskelige kilder – så lukker man i. Det vil man ikke tale med lækagetjenester om.«
FE-skandalen kan stå i vejen for NATO-post
Der kunne også være en anden årsag til, at Mette Frederiksen lagde vejen forbi CIA. For kan man blive NATO-boss, hvis man er statsminister for et lille land, der er kommet til at afsløre tophemmeligt samarbejde med det vigtigste NATO-land af dem alle?
Jacob Kaarsbo tvivler:
»Det kan man nok næppe,« siger han og fortsætter:
»Men der kan også være en masse andre grunde til, at det ikke ender med at blive Mette Frederiksen. Hvis det skulle ende med at blive Mette Frederiksen, så er det jo et signal om, at hendes erfaring som regeringsleder på en masse andre punkter, bliver vurderet god nok, og at det her efterretningsspørgsmål, der har været i Danmark, det er håndteret nu, og det er vi tilfredse med.«
Men det lyder på dig som om den her sag er så problematisk, at den stadig står i vejen?
»Det kunne jeg godt forestille mig.«
Hør hele interviewet med Jacob Kaarsbo i »Pilestræde«.
»Pilestræde« er Berlingskes nyhedspodcast, hvor vært Kaare Svejstrup udfordrer magt, viden og holdninger til aktuelle emner. »Pilestræde« udkommer mandag til torsdag klokken 05.00. Hør alle afsnit herunder – eller hvor du normalt hører podcast.
