»Det er primært en følelsesmæssig ting, det erkender jeg,« siger Rasmus Jarlov (K), der trods det ser sig selv som »fornuftens stemme«, der forsøger at rydde op i misforståelser om Grønlands historie og forholdet til Danmark.
I den kapacitet har han i internationale medier gjort sig til Danmarks talsmand på Grønland-spørgsmålet.
»Jeg synes ikke bare, at man kan afgive et land og en befolkning, som man har haft en tilknytning til i over 600 år. Jeg synes simpelthen ikke, man kan være det bekendt. Altså, vi kunne også klare os uden Lolland, så kunne vi sælge det til Tyskland,« siger han og henviser til, at Lolland »isoleret set en underskudsforretning«.
»Men det gør man jo bare ikke. Og jeg synes, det ville føles helt forkert,« siger Rasmus Jarlov, der er De Konservatives grønlandsordfører, i et interview i Berlingskes nyhedspodcast, »Pilestræde«.
Rasmus Jarlov er svært utilfreds med regeringen og statsminister Mette Frederiksens håndtering af den nuværende udenrigspolitiske situation i forbindelse med den amerikanske præsidents ønske om at »købe Grønland«.
Han mener, at statsministeren sætter grønlænderne under et massivt pres fra amerikansk side ved at henvise til, at spørgsmålet om Grønlands selvstændighed og mulige internationale alliancer hører til i Nuuk.
»Der er ingen tvivl om, at amerikanerne sidder tilbage nu med den opfattelse, at hvis bare de kan presse grønlænderne, så har Danmark ikke nogen indvendinger, og så skal de nok skrive under,« siger Rasmus Jarlov.
Og derfor har statsministeren sat sig selv ud på et sidespor, mener han.
»De behøver i virkeligheden ikke snakke med hende. De skal bare presse Grønland maksimalt til at sige ja til at blive en del af USA. Og så kommer Danmark bare til at skrive under.«
I stedet havde han gerne set, at der var blevet kommunikeret klart til amerikanerne, at det med at købe Grønland »er fuldstændig udelukket«, og at vi på ingen måde kommer til »at acceptere deres fremgangsmåde«:
»Grønland er dansk, og hvis det skal laves om, så er det noget, der foregår mellem Danmark og Grønland, uden at USA blander sig.«
»Det, der sker nu, er, at Mette Frederiksen og Danmark nærmest betaler for at opmuntre Grønland til at løsrive sig ved at sige til dem: 'Ved I hvad, vi vil rigtig gerne have, at I løsriver jer, så vi bliver selvfølgelig ved med at betale for det og hjælper jer også, efter at I melder jer ud af Danmark,'« siger Jarlov.
Det har statsministeren ikke sagt?
»Nej, men hun nægter jo at svare på det meget oplagte spørgsmål, som hun er blevet stillet igen og igen, og som hun og regeringspartierne igen og igen afviser at svare på, nemlig hvordan er de økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland efter en løsrivelse?« siger Rasmus Jarlov.
»Det åbenlyse svar er selvfølgelig, at de ophører. Men hun har ikke sagt det direkte.«
Mette Frederiksen og regeringen gør måske egentlig ikke andet end bare at henvise til selvstyrelovens paragraf 21, hvor der står, at beslutninger om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk. Det var jo en lov, som De Konservative stemte for dengang i 2009. Var det en fejl at stemme for?
»Det synes jeg måske nok, det var, fordi den efterlader en meget uklar situation om, hvad forløbet i forhold til en selvstændighed egentlig er,« svarer Rasmus Jarlov.
Han henviser til, at der i loven både står, at Grønland selv bestemmer, om de vil være selvstændige, og at deres beslutning skal godkendes af Folketinget.
»Det er jo en lidt speciel retstilstand.«
Jarlov bliver »ret ked af det«, når han konfronteres med ønsket fra et flertal af grønlænderne om at blive selvstændige fra Danmark, senest udtrykt ved en meningsmåling, som Berlingske og den grønlandske avis Sermitsiaq har fået lavet.
»Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ønsker jeg ikke skal ske. Jeg synes, det vil være en stor tragedie, både for Danmark og Grønland.«
Vi er tilbage ved følelserne?
»Jamen altså, så udestår der jo så en forhandling om vilkårene for det,« siger Rasmus Jarlov.
Han mener, at når grønlænderne ønsker selvstændighed, så skal de også kende vilkårene for det:
»Så skal de vide, at løsrivelse og selvstændighed betyder, at også de økonomiske forbindelser mellem Danmark og Grønland ophører, og at man så skal klare sig selv.«
»Der mangler jeg at høre noget realisme fra de grønlandske politikere, fordi de går rundt og bilder deres vælgere ind, at al hjælpen fra Danmark kommer til at fortsætte, og det gør den selvfølgelig ikke.«
Tror du, at det beror på misforståelser, når så mange gerne vil være selvstændige?
»Nej, jeg tror, det beror på et dybfølt ønske om at stå mere i egen ret som grønlænder og have sin egen identitet. Det kan man godt. Man kan godt have sin egen identitet og sin egen kultur og sin egen selvbestemmelse, selvom man er en del af et fælles land.«
Grønlænderne er jo faktisk i princippet klar til at gå til den afstemning om selvstændighed. Hvis vi nu forestiller os, at den afstemning kommer, mens du sidder i Folketinget, hvad vil du så stemme?
»Det kommer an på vilkårene. Hvis det går ud på, at Danmark skal fratages alt ret til at være i Grønland, ikke skal have en kvadratcentimeter jord og ikke skal have noget at sige i Grønland længere efter 650 års historie og efter at have bygget Grønland op fra bunden, så kommer jeg til at stemme nej,« siger Rasmus Jarlov.
»Men jeg håber, at vi kan finde en fremtid, hvor både Grønland og Danmark har fordel af et fællesskab. Men entydigt at smide Danmark helt ud af Grønland vil jeg ikke være med til.«
Hør hele interviewet med Rasmus Jarlov i Berlingskes nyhedspodcast, »Pilestræde«.