På tv tonede statsminister Mette Frederiksen (S) frem.

Med alvorlig mine talte hun direkte til en bestemt gruppe i samfundet. En gruppe, som står i forreste række i kampen mod coronasmitten.

»Jeg beder jer om, at I yder – ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede – men en ekstra indsats,« sagde statsministeren.

En ekstra indsats. Tre ord, der var henvendt til sygeplejerskerne på landets sygehuse. Tre ord, der ikke faldt i god jord.

Opfordringen fulgte i kølvandet på, at sygeplejersker gennem flere måneder har demonstreret, strejket og har nedlagt arbejdet ulovligt, fordi de ønsker bedre løn- og arbejdsvilkår. Vi løber for hurtigt, lyder budskabet. Og vi tjener ikke nok, mener de.

Især fik beskeden en direkte konsekvens for sygeplejersken Luca Pristed.

Han sagde jobbet op i protest og har bedt andre sygeplejersker om at følge trop.

»Det kan ikke holde mere,« siger han i Berlingskes nyhedspodcast »Pilestræde« og fortæller, at det øgede arbejdspres har en meget alvorlig konsekvens.

Den konsekvens uddyber Luca Pristed i »Pilestræde«, hvor han også svarer på, hvorfor han har taget den ultimative konsekvens midt i en pandemi.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify

Lyt til tidligere afsnit af »Pilestræde«: