Et fotografi af hovedpersonerne bag Danmarks befrielse fangede forsker ved Forsvarsakademiet Trine Engholm Michelsens opmærksomhed.
For hvem er kvinden i den blomstrede kjole, der sidder dér på forreste række, omringet af de høje herrer i jakkesæt og uniform?
Svaret er Jutta Graae. Også kendt under dæknavnet »Storfyrstinden« i modstandskampens underverden.
Hun var en strateg, en modstandskvinde og en af nøglepersonerne i forbindelsen mellem Danmark og Winston Churchill, fortæller Trine Engholm Michelsen i dagens Pilestræde:
»Jutta Graae mente, at det var hendes merit, sammen med en lille håndfuld andre danskere og hendes engelske venner, at Danmark blev befriet.«
Men hvis Jutta Graae spillede så central en rolle i den danske modstandskamp, hvorfor har vi så ikke hørt om hende før nu?
I Pilestræde lukker Trine Engholm Michelsen os ind i Jutta Graaes verden af modstandskamp og efterretningsarbejde før og under Anden Verdenskrig.
Trine Engholm Michelsens bog, »Storfyrstinden« om Jutta Graae, udkommer på People’s Press fredag 15. oktober.
Lyt til tidligere afsnit af Pilestræde:




