Her er hvad vi får, hvis vi stemmer ja til at fjerne forsvarsforbeholdet

1. juni skal vi stemme om, hvorvidt vi skal ophæve forsvarsforbeholdet. Statsminister Mette Frederiksen og et bredt flertal i folketinget anbefaler, at vi stemmer ja. Men hvad får vi, hvis vi følger anbefalingen? Det kan EUs nye »strategiske kompas« måske fortælle. Christine Nissen, forsker ved DIIS, forklarer i »Pilestræde«.

I 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maarstricht-traktaten, og derfor fik vi flere undtagelser eller forbehold fra EU-traktaten. Blandt andet forsvarsforbeholdet, som vi nu skal stemme om igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Ladegaard/Arkiv
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU har fået et »strategisk kompas«, som skal kortlægge, hvilken retning EU i fremtiden skal gå på det sikkerhedspolitiske område.

Udover at være en drejebog for de EU-lande, der allerede er en del af det fælles forsvar, kan bogen give danskere et praj om, hvad vi kan forvente ved en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Det mener Christine Nissen, forsker i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier:

»Jeg tror, der eksisterer rigtig meget uvidenhed omkring, hvad samarbejdet går ud på, men nu ligger det der sort på hvidt. 50,51 sider om hvad EU gerne vil. Det kan man jo så læse og forholde sig til.«

I dagens udgave af podcasten Pilestræde gennemgår Nissen, hvad vi kan forvente af et fælles forsvarssamarbejde i EU.

Følg Pilestræde på mobil