Extinction Rebellion.
De stopper trafikken. Blokerer for gennemkørsel. Limer sig fast til jorden. Lænker sig til broer, så de skal skæres fri. De tager gerne en tur i detentionen. Og de gør det hele med stolthed.
Men er det okay igen og igen at tvinge politiet til at gribe ind og opløse demonstrationer?
Svaret fra klimabevægelsen er »ja«.
For civil ulydighed er, ifølge dem, det eneste, der faktisk rykker. Og så længe man har en stor nok del af befolkningen bag sig, så er det okay at skabe kaos i det meste af trafikken i Indre By, mener Oskar Kluge, der selv var med til demonstrationen rundt om Slotsholmen 6. maj.
Så det er størrelsen, det handler om?
»Fuldstændig!«
Så hvis bare man er mange nok, må man gerne bryde reglerne. Hvis ikke man er mange nok, så må man ikke bryde reglerne?
»Det handler om, hvordan det bliver modtaget af befolkningen.«
Hør hele interviewet med Oskar Kluge i dagens »Pilestræde«.