Carlsberg prioriterer penge over moral, mener tidligere bryggerichef

Peter Chernychov var stolt af at arbejde for Carlsberg, men nu er den danske ølgigant ude på et skråplan, siger han i Berlingske-podcasten »Pilestræde«.

Carlsberg fortæller, at selskabet har stoppet salget af Carlsberg-øl i Rusland. Disse udgør dog kun ti procent af salget – de resterende 90 procent tæller andre ølmærker, som Carlsberg producerer. Det møder heftig og tiltagende kritik. Yana Lapikova/Ritzau Scanpix

»Carlsberg, in my opinion, is not taking the right moral position.« Sådan lyder vurderingen af bryggeriets ledelse i en krigstid. Kritikken kommer fra tidligere bryggerichef Peter Chernychov.

Han var i en periode chef for Carlsbergs afdelinger i seks lande, der alle tidligere var en del af Sovjetunionen, herunder Ukraine. Selskabet har i dag otte bryggerier med i alt 8.500 ansatte fordelt i Rusland.

Carlsberg sælger sine produkter i hele verden, men forretningen i Rusland er betydelig, idet Carlsberg sidder på 27 procent af markedet – tidligere var det en tredjedel – forklarer erhvervsjournalist Lasse Friis:

»Omkring fem procent af indtjeningen kommer fra Rusland.«

Efter Ruslands invasion har Carlsberg besluttet at lukke produktionen i Ukraine. Maskinerne kører dog stadig på de russiske bryggerier, oplyser Lasse Friis.

»Carlsberg har valgt at indstille salget af Carlsbergs hovedbrand samt at stoppe annoncering og investeringer i Rusland. Ellers kører alt, som det plejer.«

Er Carlsberg med til at finansiere Putins krig i Ukraine?

Det svarer Berlingskes erhvervsjournalist Lasse Friis på i »Pilestræde«.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify