Vi kalder hende Elissa, men det er ikke hendes rigtige navn. Hun frygter for sit liv og med god grund. Hendes far tilbød at hjælpe hende med at begå selvmord, da hun modsatte sig at blive gift med sin 13 år ældre fætter i Afghanistan.

»Der går han så ud på badeværelset og henter en dunk klorin. Stiller den på bordet og siger: Den drikker du. Hun tager klorinen og løber ud på badeværelset og tager en slurk. Elissa gør det for at vise faderen, at hun mener seriøst, at hun ikke vil giftes,« fortæller Nader Askhani i Pilestræde.

Faderen er nu er varetægtsfængslet sammen med sin søn for drabet på hustruen, der skete to år efter klorin-episoden.

Elissas historie er voldsom, men ikke enestående. Nader Askhani har som formand for foreningen Ny Identitet hjulpet flere piger som Elissa med at flygte fra hjem med stærk social kontrol og trusler på livet.

Det fortæller han om i Pilestræde:

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify

Lyt til tidligere afsnit af Pilestræde: