Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I 2017 stod de spanske myndigheder frem med en spektakulær melding – de havde anholdt en af EUs »farligste jihadister«.
»Jihadisten« er dansker, og han hedder Ahmed Samsam.
I dag sidder han fængslet i Danmark efter at være blevet udleveret fra det spanske politi.
Men han er ikke jihadist. I virkeligheden var han udsendt som agent for de danske efterretningstjenester FE og PET, der siden fængslingen af Samsam har været påfaldende tavse.
De har hverken villet be- eller afkræfte, at han har arbejdet som agent for Danmark.
Nu taler Ahmed Samsam selv for første gang direkte fra Storstrøm Fængsel, og han har en række klare kritikpunkter af efterretningstjenesterne.
Herunder at han er dømt for at tilslutte sig Islamisk Stat på sin rejse til Syrien, fordi han på et billede poserer med et flag, der ligner ISIS' varemærke. Men terrororganisationen blev først oprettet, efter at han tog hjem fra Syrien, siger han:
»De bruger det imod mig som et bevis på, at jeg af den grund var ISIS-medlem. Men billedet er taget i 2012, hvis jeg husker rigtigt. Så det er ét til to år, før ISIS eksisterer.«
I »Pilestræde« taler Ahmed Samsam for første gang med egen stemme, når han kritiserer myndighedernes »justitsmord« på ham.