Hvad er farligst: coronavirus eller en avisoverskift?

Svaret burde være åbenlyst, men for Kinas styre er sagen mere kompliceret.

Det er et legitimt spørgsmål, hvordan et autoritært styre håndterer et så alvorligt udbrud som coronavirussen. Internt i Kina er der en lang tradition for lukkethed og for at skjule dårlige nyheder - både for topledelsen i Beijing og for den almindelige befolkning, skriver Jonas Parello-Plesner. Ritzau Scanpix

Min tidligere Hudson Institut-kollega, Walter Russell Mead, en af de mest velskrivende eksperter i amerikansk og international politik, brugte for nylig sin faste spalteplads i Wall Street Journal (WSJ) på Kinas autoritære håndtering af coronavirussen.

Som det er kutyme med den slags klummer, havde Russell Mead skrevet indholdet, men ikke selv valgt overskriften. Det gør opinionsholdet på avisen. Russell Meads klumme blev tildelt titlen »China is the real sick man of Asia«. Udover den lidt clickbait-prægede titel med historiske konnotationer, fulgte Russell Meads sobre analyse af hvad virussen kunne betyde for Kina.