Det er svært at være overrasket. Først corona, siden krigen i Ukraine, stigende priser på brændstof, en galoperende inflation og et lukket luftrum over Rusland. De senere års kriser har også ramt turismen i København.
Ikke at turisterne er blevet væk. Tværtimod. Sommeren 2022 bød på marginalt flere besøgende end i 2019, før pandemien lagde gaderne øde. Men nu var det særligt danskere og vores naboer mod nord og syd, der fyldte i statistikken.
»Man kan sige, at danskerne positivt har genopdaget deres hovedstad som et rejsemål, og det er vi rigtig glade for. De har fyldt meget. Det samme gælder tyskere, nordmænd, svenskere og hollændere,« siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.
Til gengæld udeblev mange af de oversøiske turister. For eksempel ligger andelen af amerikanske turister i år til dato 27 procent under 2019-niveauet. Antallet af rejsende fra Storbritannien er faldet med 25 procent, mens hele 87 procent færre kinesere tog turen hertil.
Erhvervsturismen er også faldet med 12 procent i år sammenlignet med for tre år siden.
»Hvis man lægger det hele sammen, er vi antalsmæssigt på vej stærkt tilbage efter en pandemi, hvor hovedstaden har tabt 44,5 milliarder i omsætning, men sammensætningen af turister har ændret sig, og det gør, at det samfundsbidrag, turisterne lægger her hos os, er mindre, end det var før,« tilføjer Mikkel Aarø-Hansen.
Lægger flere penge
Udfordringen ligger netop i, at henholdsvis erhvervsrejsende og oversøiske turister er mere rundhåndede end den gennemsnitlige internationale turist, der besøger København.
Erhvervsturister har et gennemsnitligt døgnforbrug på 2.950 kroner – set i forhold til en gennemsnitlig ferieturist, der i gennemsnit bruger 2.100 kroner.
»Samtidig forbruger man byen på en anden måde, når man er turist, der kommer langt væk fra og ikke kender hovedstaden i forvejen. Man vil gerne opleve noget nyt og betale for indgange til de store kulturinstitutioner, spise gode middage og bo på et okay hotel. Kort sagt handler det om, at vi ved, at forbruget er væsentligt højere blandt oversøisk rejsende og især erhvervsrejsende, og det er dem, vi har færrest af lige nu,« siger Mikkel Aarø-Hansen.
Krydstogtturisterne, som har været til debat de senere år, skal man også se langt efter. Det er der flere forklaringer på.
»Krigen i Ukraine gør samlet set hele Østersøen mindre attraktiv, end den var før i tiden. Desuden plejede Sankt Petersborg at være et fast stop på mange krydstogtsruter, men er jo nu taget ud af ligningen. Derfor vælger mange rederier Caribien og Middelhavet frem for Østersøen,« siger Mikkel Aarø-Hansen.
Færre kinesiske ruter
I Københavns Lufthavn mærker man også, at særligt de kinesiske gæster holder sig væk. Det er der flere grunde til, fortæller kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, Peter Krogsgaard.
»Kina har fortsat en restriktiv coronapolitik. Det betyder, at der er et fly ugentligt til Beijing og et fly ugentligt til Shanghai. Det skal ses i forhold til 23 ugentlige fly til Kina om ugen. Samtidig har mange kinesere været strandet i Europa på grund af corona, så flere af dem, der i år har krydset Københavns Lufthavn, har kun været i transit på vej hjem,« siger Peter Krogsgaard.
Japanerne er også udeblevet, hvilket skyldes, at det russiske luftrum er lukket.
»Før havde vi cirka et fly om dagen fra Tokyo, men på grund af lukning af det russiske luftrum, skal man enten flyve nord om – eller syd om russisk luftrum. Med de høje energipriser er det ganske enkelt ikke lønsomt at flyve til og fra Japan. Det lægger selvfølgelig også en dæmper på rejselysten,« tilføjer Peter Krogsgaard, som til gengæld ser tegn på, at amerikanerne er på vej tilbage.
»De ruter, vi har til USA, er blevet genskabt henover sensommeren. Det har dog primært været skandinaver, der er rejst ud, men vi forventer, at med den stærke dollarkurs overfor kronen vil få flere amerikanere til at rejse til København,« siger han.
De oversøiske turister er desuden en stor indtægtskilde for butikkerne på Strøget, fortæller administrerende direktør i Illums Bolighus, Henrik Ypkendanz.
En længere værdikæde
Den nye sammensætning af turister rejser et andet spørgsmål. For – i modsætning til inden corona – er debatten om masseturisme ikke det store. Det samme gælder diskussioner om krydstogtsturisme, der ellers har været på dagsordenen de senere år.
Samtidig er den lokale turisme er mere klimavenlig end fjernturismen, hvor rejsende fragtes over Atlanten i fly.
»Vores nærmarkeder er de langt vigtigste, men de kan ikke stå alene. Vi har en styrkeposition indenfor gastronomi, som er afhængig af det segment, som lægger flere penge. Den gastronomiske udvikling, der har været i København, gavner jo også danskerne. Det samme gør de mange indtægter, kulturinstitutioner får fra internationale turister. Vi taler med andre ord om en længere værdikæde.«
Turister skal spredes
Tidligere på året lancerede Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen genopretningsplanen »Comeback Copenhagen 2023« med fire ambitioner. »Turismen skal tilbage på vækstsporet, der skal ske en omstilling til en ændret markedssituation, København skal være en førende grøn turistdestination, og at turismen skal være til gavn for byen og dens indbyggere«.
For eksempel har Wonderful Copenhagen samlet omkring 50 aktører fra hovedstadens turisme om et fælles manifest, PlanetCopenhagen, hvor målet er at blive den mest bæredygtige destination globalt set.
Sideløbende har turismeorganisationen en strategi om at sprede turister både geografisk og hen over året. Noget man arbejder videre med i kølvandet på pandemien og de øvrige kriser, der er stødt til, fortæller Mikkel Aarø-Hansen.
»Det er primært i Indre By, at flere beboere har været bekymrede – en bekymring, der så småt er begyndt at vende tilbage. Så vi holder fast i vores tidligere strategi med at sprede turismen og få turister til også at interessere sig for det, der sker udenfor København K og de store seværdigheder. Det kommer vi til at forfølge, uanset hvor turisterne kommer fra,« siger han.
