Tag med til Københavns underverden

Oversigtsbillede af København fra Rundetårn, mandag den 24. februar 2020. Vor Frue Kirke og Rådhustårnet. Ida Guldbæk Arentsen

Hvor mødtes de kongelige med deres elskere i fortidens København? Og hvordan var det lige med Frederiksstadens vilde narkobaron i 1700-tallet? Weirdwalks har de seneste 10 år åbnet for kapitler af Københavns historie, dine børn næppe lærer om i skolen.

Byvandringen har netop gjort det til sit speciale at fortælle historier om utroskab, mord og skumle gadebander, der huserede i de smalle gader for 100 år eller længere siden. Vandringerne er delt op i temaer som »blod, bøller og bordeller«, »sex, synd og skandaler« og »byen på vrangen«. Med andre ord: Glem alt om det, du har lært om Vor Frue Kirke og Rundetårn, og lyt med på en twistet fortælling om det, der ikke har fundet vej til historiebøgerne! En gåtur gennem København bliver aldrig det samme igen.

Læs mere her.