Stjerner støtter Ukraine


Sanne Salomonsen, Marie Key og Peter Sommer er blandt de musikere, der skal optræde ved den store støttekoncert, som bliver afholdt på Rådhuspladsen lørdag aften.
Det er TV 2 og DR, der er gået sammen om at arrangere koncerten til fordel for ofrene i krigen i Ukraine, og i løbet af aftenen kan man også høre musikere som Anne Linnet, Jonah Blacksmith, Hjalmer & Pauline, Carl Emil Petersen, Mads Langer, Coco O, Dizzy Mizz Lizzy, Ida Laurberg, Saveus, Hugorm, Troels Gustavsen, tv-2 og Christopher ligesom man får mulighed for at støtte de store nødhjælpsorganisationer.
DRs Johannes Langkilde og TV 2s Natasja Krone er værter ved koncerten.