Gl. Holtegaard vil fyre alle sine medarbejdere. Men der er én livline for den gamle kunsthal

Efter en række turbulente år ser fremtiden for Gl. Holtegaard yderst usikker ud.

Gl. Holtegaard fyrer alle sine medarbejdere, hvis ikke der findes en løsning på et møde i dag.  Bjørn Pierri Enevoldsen

Fonden bag kunsthallen Gl. Holtegaard er på vej i likvidation efter nogle særdeles turbulente år. 

Det betyder samtidig, at alle medarbejdere på Gl. Holtegaard skal fyres, og at fremtiden for Gl. Holtegaard som offentlig tilgængelig kunsthal og barokhave er yderst usikker.