Fuld knald på krydderierne

Berlingske besøger integrationsprojektet »Send Flere Krydderier« og taler med nogle af de personer i gruppen af mennesker, som er sværest at integrere. Anne Bæk

Send Flere Krydderier er et fællesskab, der er skabt ud af ngo'en Diversity Works. Det er en socialøkonomisk virksomhed, og den mad, der bliver lavet i køkkenerne, er lavet fra bunden og skabt af kokkene, der har retterne med fra deres oprindelseslande. Der er to spiserier på Nørrebro. I Nørrebrohallen er der folkekøkken med fællesspisning hver tirsdag, onsdag og torsdag. 

Maden serveres fra klokken 17-20, og det koster 65 kroner pr. person og 35 kroner for børn, så man bliver ikke ruineret. I kulturhuset Union er der folkekøkken hver tirsdag og onsdag. Der serveres smagfulde og krydrede retter, hvor der er fokus på økologi og bæredygtighed. På menuen kan der være alt mellem himmel og jord, eksempelvis moussaka eller cambodiansk vegetargryde.