Frederiksberg har fået et nyt museum for humor og satire. Det ligger på Frederiksberg Runddel og er en fusion af det tidligere revymuseum og Storm P. Museet.
I efterårsferien er der ikke kun mulighed for at blive klogere på alt det, vi har moret os over gennem årene. STORM kommer også til at huse en række aktiviteter for de mindste i familien. Lørdag (i dag) gælder det workshoppen humørfabrikken, hvor man kan designe sit eget pop-upkort i selskab med grafisk designer og illustrator Rikke Storm, mens søndagen er helliget kastanjer og andre materialer fra naturen. Næste weekenden kan de gamle sokker desuden få nyt liv som tøjdyr i endnu en workshop.
Museet, som åbnede fredag, viser både en permanent udstilling om humor gennem tiden og en midlertidig, der under navnet ‘Blot til lyst?’ går bag om satiretegnernes syn på sex gennem tiden. Man kan også stadig opleve en Storm P. -udstilling på første sal.