Efter syv år som tandlæge overtager hun nu familiens værtshus på Vesterbro: »Vi har fortsat vores berettigelse«

Hele sin barndom har hun haft sin faste gang på Jernbanecafeen, som hendes oldefar købte i 1970. Nu overtager Xenia Norre Rasmussen stedet fra sin mor. På et godt værtshus er der både plads til fest og hjertekvaler, mener den nye 33-årige ejer, der tror, at netop den kombination også tiltrækker unge mennesker.

Hvis værtshusene skal bevare deres relevans, skal de følge med tiden – for eksempel med rygeforbud mener Xenia Norre Rasmussen, som er ny ejer af Jernbanecafeen på Vesterbro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På Jernbanecafeen koster en øl fra 38 kroner og opefter. Her er også både prosecco og Aperol Spritz på drikkekortet, som løbende bliver opdateret. For eksempel har værtshuset fået sin egen øl, 7-Ekspressen, som Thisted bryggeri har stået for at udvikle.

»Der er mange, som bare skal have en pilsner eller Classic, men der er også en del, som gerne vil prøve noget forskelligt. Derfor har vi valgt at gøre udvalget ret bredt, så det henvender sig til en større gruppe,« siger Xenia Norre Rasmussen fra lokalet, der har udsigt til bagsiden af Hovedbanegården.

Her, i Reventlowsgade 16, har rejsende siden 1933 kunnet drikke en øl eller en kop kaffe på farten – før da lå værtshuset et par numre længere nede ad gaden. Vil man have en flig af historien, kan man blot kigge på væggene, hvor billeder og malerier af gamle damplokomotiver og forventningsfulde rejsende på perronen hænger side om side med udklip fra Vesterbrobladet og fotografier af stedets ni tjenere.

»Lige nu har vi en moden sammensætning. Lars har været her i ti år. Vi havde én, der sagde op, og samme dag kom nyheden om, at værtshuset Pinden skulle lukke, og så var vi så heldige at få Ib derfra. Han er guld værd. Johanne er uddannet sosu-assistent, men hun var træt af forholdene og valgte at arbejde for os i stedet,« fortsætter Xenia Norre Rasmussen, mens hun gennemgår navnene på dem, der betjener gæsterne på den historiske beværtning.

»Nogle vil gerne sidde i røg og damp, og vi har mistet nogle kunder på rygeforbuddet. Men for mig at se behøver det ikke være tåget af røg for at være hyggeligt, og sundhedsmæssigt synes jeg også, det er fint at forbyde rygning indenfor,« siger Xenia Norre Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Hun er 33 år og tandlæge, og fra næste uge står hun i spidsen for Jernbanecafeen, som hun nu er ejer af i fjerde generation. Historien begyndte i 1955, hvor hendes oldeforældre flyttede fra Nordjylland til København. De købte Café Kilden på Valby Langgade, men den blev eksproprieret til fordel for en benzintank, som heller ikke længere eksisterer. For pengene købte de Jernbanecafeen i 1970.

»Da min oldefar nærmede sig  pensionsalderen, syntes han, det var synd at sælge ud af familiens eje, og derfor blev min mormor restauratør. Efter hende overtog min mor, fordi hendes bror ikke var interesseret,« siger Xenia Norre Rasmussen, der allerede som barn lærte om værtshuslivets glæder, når hun og hendes bror blev kørt fra Gentofte, hvor de er vokset op, til det »barske« Vesterbro.

»Når jeg blev passet af mine bedsteforældre, var jeg ofte med herinde. Hele stemningen gjorde stort indtryk – at være et sted med så mange voksne. Der var højt humør. Vi hjalp af og til med at sortere mønter fra spillemaskinen, og senere fik jeg et fritidsjob med at pudse vinduer,« husker Xenia Norre Rasmussen, der løbende arbejdede som tjener under studierne, indtil hun for syv år siden helligede sig jobbet som tandlæge.

Jernbanecafeens nye ejer, Xenia Norre Rasmussen, har ikke tænkt sig at ændre på indretningen, som er en del af historien, fortæller hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Men så kom der et tilbud, hun ikke kunne sige nej til.

»Jernbanecafeen er jo hele familiens samlingspunkt, så da min mor fortalte, at hun gerne ville sælge, vidste jeg, at jeg var interesseret i at købe stedet. Det er en virkelig sjov – og god – forretning,« siger hun.

Slut med røg

​​​Der er stadig stille, knap en uge før Jernbanecafeen igen slår dørene op for tørstige københavnere og tilrejsende. Xenia Norre Rasmussen lægger ikke skjul på, at utålmodigheden begynder at melde sig efter knap to år med nedlukninger og ændrede åbningstider.

Jernbanecafeen har holdt lukket siden før jul på grund af restriktionerne, men hvis alt går efter planen, åbner den igen på 'fuld tid' 1. februar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Corona har dog også givet anledning til at tænke og træffe nogle grundlæggende beslutninger. Udover et ejerskifte er der blevet indført et forbud mod rygning. Og de er ikke alene. Værtshuset Wessels Kro i København K. er netop kommet med en lignende udmelding – her sker det bare først til sommer.

»Selvfølgelig har det betydet, at nogle kunder er faldet fra, men samtidig viste det sig, at mange andre var blevet væk, fordi her var så meget røg. Mindre værtshuse er nogle af de meget få steder, man må ryge i dag, men den rygerkultur skal jo også uddø på et tidspunkt. Vi skal helst ikke have nye generationer, som vokser op med, at de skal ryge, når de går på værtshus,« siger Xenia Norre Rasmussen, der selv har to børn på henholdsvis to og fem.

»Det betyder, at de kan komme ind og følge lidt med. Samtidig kan jeg se, at man sagtens kan bibeholde værtshuskulturen, uden at man behøver have røgen med inden for. Det, at man kommer for at snakke med hinanden, bliver jo ikke fjernet, bare fordi man ikke må ryge. Jeg tror også, det er en måde, vi kan holde os relevante på i længden,« siger hun.

Medaljen til højre kan man vinde, hvis man drikker et bestemt antal af værtshusets egen specialbryggede øl. »Nogle gange rejser vores gæster fra en anden del af landet for at deltage i konkurrencen,« fortæller Xenia Norre Rasmussen – her mellem julepynt, der stadig hænger ned fra loftet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Med åbningstider fra klokken 07 til kl. 02 spænder kunderne fra de lidt ældre, som kommer forbi og drikker en pilsner og får en snak i dagtimerne, til turisterne og de unge, som vil have en fest om aftenen – eller folk, der er på vej hjem efter en våd nat i byen.

»Det yngre publikum er her om aftenen i weekenden, men af og til dumper der et ungt menneske forbi midt på dagen. Nogle gange er det én, der har lidt ondt i livet, og der er værtshuset jo bare et fedt sted. Her er der ikke nogen, der ser skævt til dig, hvis du taler med fremmede. Måske opstår der en samtale mellem to gæster, selv om der er en aldersforskel på 20 år,« siger Xenia Norre Rasmussen.

Hun tror, omgangsformen er noget af det, der tiltrækker folk i alle aldre, og som også er en af grundene til, at det er blevet populært blandt unge at gå på brunt værtshus.

»Vores samfund er jo meget individualistisk, og jeg tror, der stadig er brug for, at man kan komme ned og snakke med nogen. Hvis vi kan bibeholde det – at man kan gå ned og drikke en øl alene og komme i snak med en person ved nabobordet – er jeg sikker på, at vi fortsat har vores berettigelse. Man kan også sidde på en café alene, men det bliver tit lidt akavet, hvis man prøver at falde i snak med nogen. Jeg tror helt klart på, at folk gerne vil komme hinanden ved.«

»Folk må opføre sig ordentligt«

På bordet ligger »Dagligstuens Husorden«. Her kan man blandt andet læse, at alle er velkomne »uanset profession, nationalitet, seksualitet og alder«.

Til gengæld forventer værtshuset, at »ingen tænker så dybt, at vi forveksler det med at sove«, ligesom der heller ikke er plads til »gymnastiske øvelser her, heller ikke det at lægge arm!«

Xenia Norre Rasmussen vidste med det samme, at hun gerne ville overtage Jernbanecafeen, som hun har kendt hele sit liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Husordenen tolererer desuden ikke, at »to går på toilettet ad gangen. Det er et klart FARVEL,« står der med versaler.

»Vi har altid gået op i, at folk skal opføre sig ordentligt. Ellers må de gå,« siger Xenia Norre Rasmussen, som tror, at reglerne er en af årsagerne til, at værtshuset ved Hovedbanegården gennem årene er blevet kendt som et af de mere fredelige vandingshuller.

»Jeg tror generelt, folk har højere krav til værtshusene i dag. De vil sidde et sted, som er pænt og rent og ordentligt. Men for mig handler det selvfølgelig også om, at jeg skal drive en forretning. Før i tiden blev mange værtshuse nok drevet noget mere lusket. Der er større krav i dag, fordi der er langt mere konkurrence fra alle mulige andre tilbud, og fordi huslejerne er steget,« siger Xenia Norre Rasmussen, der, selvom hun har boet nord for København hele sit liv, har en nær relation til Vesterbro.

Hun har eksempelvis været frivillig tandlæge på Mændenes hjem i Istedgade.

»Jeg er imod, at man giver penge til folk, der tigger, men jeg ville gerne hjælpe. Jeg syntes, det var en måde at give noget tilbage til dem, jeg har sagt nej til mange gange, og som jeg har set gå rundt her på Vesterbro. Men nu er der oprettet en klinik med fastansatte, så de bruger ikke længere frivillige tandlæger,« siger hun.

Vil gerne det traditionelle

Xenia Norre Rasmussen har dog ikke tænkt sig at lægge tandlægegerningen helt på hylden. Indtil videre fortsætter hun to dage om ugen i en praksis i Søborg, hvor hun er ansat.

»Så må jeg se, om det er realistisk i længden. Det er klart, at med åbningstider fra 07-02 her på Jernbanecafeen, kan det ske, at jeg må tage en vagt, hvis en ansat melder sig syg. Men indtil videre er min mor stadig kernemedarbejder, og hun hjælper mig, så vi får en blød overgang,« siger den nyudklækkede ejer, som også er ved at tage en HD i organisation og ledelse, så hun kan drive forretningen fremad – uden at miste fortiden.

»Det er jo lidt som med smørrebrødsrestauranterne, der er fulgt med tiden. Folk er blevet mere kvalitetsbevidste, men de vil gerne have det traditionelle. De synes, det er sjovt, at der er noget historie.«

Der er stadig lys i træerne udenfor Jernbanecafeen, som snart genåbner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Og den – altså historien – kommer hun til at bevare, forsikrer hun. For eksempel vil der fortsat være levende musik hver aften fra søndag til onsdag. Den tradition har hun blandt andet taget med fra sin morfar, Leif P. med de store hænder, som han blev kaldt.

»Han spillede klaver herinde to gange om ugen, hvor var alle velkomne til at komme og spille eller synge med, så der opstod en hel jamsession. Nogle af dem kommer her fortsat, og to af hans venner har overtaget siden. Selv døde han for tre år siden, som 86-årig, efter at han havde været syg med med leukæmi i et stykke tid. Han kunne næsten ikke gå til sidst, men han insisterede på at komme her og spille klaver,« siger Xenia Norre Rasmussen, hvis mormor stadig lægger vejen forbi i ny og næ.

»Vi er tre generationer, der altid kan tale om værtshuse – vi kender de samme mennesker. Det giver noget helt specielt. Så nej, jeg var slet ikke i tvivl om, at det her sted skulle blive i familien. Det ville ikke være til at bære, hvis andre skulle ind og overtage det,« siger hun.