Da de gravede under nyt hotel i Indre By, dukkede 18 latriner op med 400 år gammel afføring – og det kan gøre os klogere på København

18 latriner, handsker og sko er blot noget af det, der dukkede op, da der blev gravet i undergrunden i forbindelse med opførelsen af et nyt hotel tæt på Trinitatis Kirkeplads. Fredag udstilles fotoplancher med de arkæologiske fund, som måske afslører nyt om Københavns tidlige historie.

Selv efter 400 år kan afføringslag afsløre, hvordan københavnerne levede i 1600-tallet. Her en af de 18 latrinkasser, der dukkede op under udgravningen under det nye hotel i Købmagergade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Københavns Museum
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Afføring kan være ganske afslørende – også efter godt 400 år i jorden. Det fortæller arkæologer fra Københavns Museum, som i forbindelse med en udgravning under Købmagergade for nylig stødte på 18 latriner med efterladenskaber fra københavnere, der havde forrettet deres nødtørft i baggården.

»Der er for eksempel jordbær, figner og lidt mere eksotiske fødevarer i afføringen, og hvis det er importerede frugter, kan det tyde på, at de blev spist af de højere sociale lag,« siger arkæolog ved Københavns Museum Simone Mayer.

Hun er samtidig en af lederne for en ny udgravning, der har givet nyt indblik i Københavns historie. Udgravningerne er sket, i forbindelse med at det familieejede selskab Hines bygger et nyt hotel i Købmagergade 44, 46 og 50 i det, mange kender som Universitets Passagen.

The Trinity Quarter, som området kommer til at hedde, skal indeholde butikker, boliger og – ikke mindst – hotellet »25h Hotel Round Tower«. Det bliver, som navnet antyder, nabo til Rundetårn og får 243 værelser fordelt på 17.000 kvadratmeter.

Sådan kommer det nye hotel til at se ud, når det åbner i 2022, men allerede nu kan man se de overraskende fund, der dukkede op under bygningen i Købmagergade, da udviklerne begyndte at grave. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rendering: Hines.

Netop fordi bygningerne spreder sig over tre matrikler, i alt 21.000 kvadratmeter, og fordi det i forbindelse med restaureringen har været nødvendigt at sænke nogle terrændæk, har arkæologerne fået adgang til et usædvanligt stort område midt i Indre By.

»Det her er et meget stort byggeprojekt, og det har været heldigt for arkæologien. Det er sjældent, at vi får adgang til så stort et samlet areal. I byen kan man jo ikke – som på landområder – undersøge større arealer og på den måde få konteksten med,« siger Simone Mayer.

Københavnerne skal kende historien

​Når arkæologerne blev koblet på hotelprojektet, handler det blandt andet om, at hele den centrale del af København er en del af et kulturarvsareal. Det betyder, at der kommer efterladenskaber frem, næsten uanset hvor man stikker spaden i jorden. Derfor siger museumsloven, at bygherrer er ansvarlige for, at eventuelle fortidsminder bliver undersøgt og registreret undervejs.

Zenon Topcagic, arkæolog på Københavns Museum

»De kan sige noget om den sundhedstilstand, der har været, i forhold til hvilke parasitter, der lever i menneskeafføringen.«


Ejerne af det nye hotel har imidlertid valgt at gå skridtet videre ved at udstille fundene i deres vinduer ud mod Købmagergade. I første omgang som fotografier på store plancher, hvor man fra fredag eftermiddag kan gå på opdagelse i billederne og illustrationerne set fra gaden. Senere på foråret vil et lille udvalg af de rigtige genstande muligvis blive fremvist indenfor på hotellet. Det sker i samarbejde med Københavns Museum.

»Vi er gået ind i det her superspændende projekt sammen med museet, fordi vi gerne vil vidensdele omkring den fascinerende historie fra området. Med vores vinduesudstilling vil vi give forbipasserende på Købmagergade og lokale beboere muligheden for at omfavne den kulturarv, som ligger lige foran deres hoveddør,« siger Karen Egede Nielsen, udviklingsdirektør i Hines i Norden.

Sko og handsker

​Det var ikke småting, der dukkede op, da arkæologerne fra Københavns Museum fik adgang til lagene under de historiske bygninger, fortæller projektets anden arkæologiske leder, Zenon Topcagic, der særligt er optaget af de 18 trælatriner.

»Det er ikke første gang, vi finder toiletter i Københavns undergrund, så det var forventet. Det, som er specielt, er, at der er så mange. Det åbner nogle muligheder for at finde ud af, hvilke samfundslag, der har brugt dem. Om der var specifikke latriner til specifikke samfundslag – om herskabet for eksempel havde andre toiletter end tjenestefolkene,« siger han.

Skoen fra 1500-tallet er 25 centimeter lang og fundet i en latrin på Købmagergade. Blandt andet fordi den har korksål, mener arkæologerne, at det er en københavner fra overklassen, der har travet byen tynd i netop dette stykke fodtøj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claes Hadevik, Københavns Museum.

Rester af afføringen, der stadig ligger i de gamle toiletter, bliver nu undersøgt af forskere, der blandt andet ser nærmere på insekter og parasitter.

»De kan sige noget om den sundhedstilstand, der har været, i forhold til hvilke parasitter, der lever i menneskeafføringen. Det bliver det næste trin,« siger Zenon Topcagic.

Simone Mayer, arkæolog på Københavns Museum

»Byen omkring år 1100 har formodentlig været større, end vi har troet hidtil.«


Netop latrinerne, som lå i baggårdene, har skabt et fugtigt miljø, der samtidig virker bevarende. Derfor er der også dukket flere beklædningsgenstande op. Eksempelvis en sko og to forskellige handsker. Også de kan give et fingerpeg om, hvilken del af befolkningen, som har boet her.

»Skoen er umiddelbart af god kvalitet. Den har dekoration på overfladen og en korksål, som har isoleret, når jorden var kold. Det var næppe de fattige i byen, som gik i dem,« siger Simone Mayer, der også kan vise to handsker, som dukkede op under udgravningen.

»Den ene handske er fremstillet i ruskind, og den anden er tilpasset hånden, hvilket også indikerer, at det er de bedre bemidlede, som har brugt dem,« tilføjer hun.

Det var langtfra alle, der havde råd til ruskindshandsker i 1500-1600-tallet. Det vidner om, at handsken her har tilhørt en person fra de øvre sociale lag, mener arkæologerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claes Hadevik, Københavns Museum.

Fra den tidlige middelalder

​Ved de lidt dybere spadestik stødte arkæologerne på lidt af en overraskelse. For mens skriftlige kilder har hævdet, at der frem til 1300-tallet var mark her ved Købmagergade, viste undergrunden noget andet.

»Vi fandt blandt andet noget keramik, som går helt tilbage til den tidlige middelalder – fra 1000- eller 1100-tallet. Der er også et møntfund fra Valdemar den Stores tid (1131-1182, red.). Det fortæller os noget om, at det her område i København har været anvendt til meget andet end bare at være en mark, og at her har været aktivitet allerede fra 1100-1200-tallet. Det er ny viden,« siger Zenon Topcagic, som også kan fortælle, at der fra 1300-tallet er henvisninger til en gade, som kaldtes Bjørnebrogade.

»En bjørn var en slags dæmning, som lå over middelalderens fæstningsgrav ved Nørrevold. Det forklarer navnet,« siger han.

Sølvmønten fra Valdemar den Stores tid, 1100-tallet, er med til at give arkæologerne en fornemmelse af, at her måske har været aktivitet tidligere, end man regnede med. Ifølge kilder var der mark i området frem til 1300-tallet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claes Hadevik, Københavns Museum.

Samtidig dukkede der en ruin fra en tidligere bygning op plus projektiler fra en armbrøst – hvilket næppe er udtryk for, at her har boet en kriger, men nærmere, at folk havde en noget mindre restriktiv tilgang til den slags før i tiden, fortæller arkæologerne.

Simone Mayer, arkæolog på Københavns Museum

»Det er ikke så tit, at vi får mulighed for at komme helt ned til undergrunden gennem 900 års kulturlag.«


Udgravningerne bød også på gamle træstammer, der har transporteret vand gennem byen.

»Mange ved det måske ikke, men der var rindende vand i København allerede i 1600-1700-tallet. De her stammer har vi fundet mange steder. Det er et ret vildt netværk af vandledninger. Det var en hel industri, og der var folk ansat til at vedligeholde og udbore og nedgrave stammerne,« siger Zenon Topcagic.

Sjældent fund af en armbrøstbolt fra 1400-tallet. Der blev også fundet stykker af ringbrynjer og musketkugler. Fundene er minder om en tid, hvor krig var en del af hverdagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claes Hadevik, Københavns Museum.

Nyt syn på København

Den nye viden om Købmagergade står ikke alene. Det er ikke mere end tre år siden, at et andet fund fik arkæologer til at revidere deres opfattelse af Københavns historie. Her fandt Københavns Museum 20 skeletter under Rådhuspladsen i forbindelse med udgravninger til nye fjernvarmerør. Det viste sig, at de stammede fra en kirkegård anno 1000, hvilket fik forskere til at sætte spørgsmålstegn ved byens størrelse.

»Byen omkring år 1100 har formodentlig været større, end vi har troet hidtil, og det er de nye udgravninger i Købmagergade med til at understrege. Det gør det ekstra interessant, at vi kan sætte det ind i et større perspektiv og kæde det sammen med tidligere fund,« siger Simone Mayer, der understreger, at det særligt er baggårdene, man er blevet klogere på.

Under Købmagergade 44-50 har det vist sig, at der gemmer sig en spændende historie om København. Det er her, hotellet 25h Hotel Round Tower kommer til at ligge som en del af det, der hedder Trinity Quarter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

»Der er en del skriftlige kilder, som kan oplyse, hvem der har boet i gaden tilbage til 1600-tallet, og hvilke erhverv der har været. Men når man kommer under jorden, dukker der ny viden op. Der kommer noget mere kød på, hvad der præcis er foregået i de områder, hvor nutidens københavnere foretager deres indkøb. Det er ikke så tit, vi får lov at vi får mulighed for at komme helt ned til undergrunden gennem 900 års kulturlag. Det er ellers kun ved metroprojekter, det har været muligt,« siger hun.

Fundene starter på Københavns Museums magasin. Det er muligt, at de på et senere tidspunkt vil indgå i udstillinger, men i første omgang kan man komme forbi Købmagergade og se først fotoplancherne i vinduerne – og senere se den indendørs udstilling, hvis restriktionerne tillader det.

Ud over de arkæologiske plancher afholder Hines også en udstilling af arkitekturfotograf Jens Markus Lindhe, som har dokumenteret, hvordan de historiske bygninger så ud, umiddelbart inden genopbygningen til hotel, butik og bolig i december 2019.

»Det er et nøglepunkt for os at bevare den fantastiske historie på området, ligesom det er vigtigt for os at involvere lokalsamfundet og de mange besøgende på Købmagergade i vores projekt,« siger Karen Egede Nielsen.