Virksomheder har råd til ni fiaskoer

Innovation. Hvis den tiende ide giver bonus, er der råd til mange fejl. Tiden er inde til rettidig vildskab.

Alibaba tror så meget på kunstig intelligens, at den kinesiske nethandelsgigant investerer milliarder i at forske i den nye teknologi. Arkivfoto: Chance Chan/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Alibaba investerer, hvad der svarer til 93 mia. kr. over tre år i kunstig intelligens.

En enkelt – ganske vist enorm – kinesisk e-handelkoncern investerer altså hvert år et beløb, som er større end omsætningen for de fleste større danske C20-selskaber.

Alibaba vil køre et internationalt forskningsprogram med fokus på internet of things, data intelligens og interaktionen mellem mennesker og maskiner for at skabe nogle gennembrud oven på selskabets allerede tre-årige erfaring med brug af AI i kundekontakt og logistik.

Nyheden kom frem i sidste uge som en lille artikel i Financial Times.

Tallene, vækstraterne og viljestyrken hos Alibaba er tankevækkende set gennem danske briller. Meget store teknologidrevne forandringer er på vej. Det får konsekvenser for, hvordan man som dansk virksomhed skal drive sin innovation. Vi skal føre mange flere ideer frem til prototype og test. Her ligger den eksisterende virksomheds chance for at skabe digital transformation – i stedet for at en opstartsvirksomhed uden tyngende bagage kommer flyvende ind fra højre og ændrer spillereglerne.

Hvis man dræber ideen, før den er konkretiseret som en prototype, får man aldrig testet den i det næsten-virkelige-liv. Med klar inspiration fra Esplanaden vil jeg kalde den påkrævede tilgang til digital innovation for rettidig vildskab.

Rettidig vildskab er at lade være med at forlange dokumentation for succes og firkantet måling af return on investment. Rationalet er simpelt. Hvis en relativt lille investering på kort tid kan føre virksomheden frem til en prototype af en ny digital service, som ændrer kundernes oplevelse, værdi eller loyalitet, så er det rigeligt pengene værd.

Der er givetvis råd til ti fiaskoer for hvert hit. Husk at digitale koncepter skalerer langt bedre end traditionel forretning, hvis ideen altså er god nok.

Men selvfølgelig skal omkostningen holdes nede, og derfor skal vi skabe en kultur og et miljø, hvor ideerne får grobund og næring, og hvor vi minimerer forstyrrende og dræbende barrierer i form af traditionel accountability.

Styringsmekanismerne i den operationelle hverdag – budgetter, politikker, kontroller – skal sættes ud af kraft i innovationssporet. De er relevante, men de er først relevante, når vi skal implementere noget nyt i den kørende forretning.

Danmark er et perfekt laboratorium for digital nyskabelse, selv om vi som nation kan blive bedre til at støtte iværksætteri, sætte digital tankegang på skoleskemaet og foretage nogle modige satsninger inden for fremtidens teknologier. Vi har bedre kort på hånden her end mange andre steder på kloden, og vi kan som ledere selv sætte fart på innovationen inde i virksomheden eller i vores økosystem. Cloud, analytics og avanceret software gør det mere muligt end nogensinde før.

Men det kræver vildskab, samarbejde og utraditionelle metoder at skabe noget afgørende nyt, og vi vil selvfølgelig fejle mange gange. Sådan er det at lære.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk