Vi ser flodbølgen komme, men ser passivt til

Synspunkt. Disruption og eksponentiel vækst er på alles læber. Men som samfund bevæger vi os faretruende langsomt i forhold til de enorme kræfter, som kommer mod os. De handlingslammede beslutningstagere må træde i karakter nu.

En flodbølge af teknologi er på vej ind over os. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

Medierne er fyldt med artikler om disruption. De etablerede virksomheder er udfordret på livet af startups, iværksættere og digitale rebeller. Det har været på vej længe, det er forudsigeligt – endog forudsagt. Både historien om og fremskrivninger af eksponentiel teknologiudvikling viser, hvad der er på vej. Skælvet har været der. Flodbølgen er synlig fra vandkanten. Vi ser den. Men vi ser bare til.

Fakta er, at for store virksomheder er den gennemsnitlige levealder faldet fra 60 år til 30 år i løbet af de seneste 50 år. Nokia og Kodak var to ekstreme eksempler på en generel tendens.

Ikke kun virksomheder bliver »disrupted«. Det gør mennesker også. Det sker, når deres viden og kompetencer bliver forældede og irrelevante. På grund af maskiner, robotter, automatisering og software. Den enkelte dansker har samme udfordring som virksomhedslederen.

Disruption er både en trussel og en mulighed. Hvis man tager de rigtige beslutninger som individ, virksomhed eller samfund, er der enorme gevinster. Historien viser, at tidligere industrielle revolutioner skabte mange flere job, end der gik tabt. Sådan går det nok igen, selv om fantasien endnu ikke helt slår til. Diskussion om borgerløn er irrelevant, før vi oplever et nyt mønster.

Den reelle trussel er, at Danmark ikke evner at tilpasse sig og gribe de nye muligheder tidsnok. Så bliver de nye virksomheder og job ikke skabt her, men i andre lande. Hvis vi står stille, taber vi. Alligevel tøver vi som samfund med at gøre det nødvendige. Den handlingslammelse er vigtig at knække.

En vigtig del af løsningen er Digitalt Vækstpanels forslag om en »teknologipagt«, som forpligter regeringen, virksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner på at samarbejde om udvikling af digitale kompetencer. Vi har brug for et dramatisk anderledes uddannelsesparadigme, hvor danskerne videreuddanner sig løbende, og genuddanner sig hvert 10-15 år. Teknologi­udviklingen er eksponentiel inden for fødevareproduktion, bioteknologi, sundhed, undervisning, rumfart, avancerede materialer, energi, affald og meget mere. At kunne vende (online) tilbage til skolen eller universitetet og tage et helt års genuddannelse hvert årti skal være en mulighed og et privilegium, og en del af vores kultur.

Men vores samfund behøver en »dis­rup­tion­pagt«, som er langt større end teknologipagten. Danskerne må stemple ind på ét og samme hold og acceptere den investering, omstillingen kræver. Acceptere at pengene midlertidigt går fra noget andet, og at nogle i en periode er »eliten«. Acceptere, at nogle kortvarigt udfordres, fordi deres job automatiseres. Acceptere det, fordi pagten samtidig indeholder et løfte mellem alle danskere om, at vi samler hinanden op igen senere. Den skaber mulighederne, så ingen bliver efterladt marginaliseret, men derimod har billet til det næste karrieremæssige eksprestog. Vi har brug for pagten, fordi globaliseringen og teknologiudviklingen ellers splitter os og gør os til modstandere i en kamp om økonomiske ressourcer.

Heldigvis har vi dygtige iværksættere i Danmark, der kan skabe fremtidens arbejdspladser. Iværksætterne er trækhestene, som er vigtige for hele holdet. Men vi giver dem ikke de rammebetingelser, som kræves, for at skabe noget virkeligt stort. Eksempelvis har vi i fem år diskuteret, hvorfor vi ikke har et børsmarked, som kan pumpe flere penge ud til vækstlaget af små- og mellemstore virksomheder. Stribevis af danske selskaber er blevet børsnoteret i udlandet. De burde være noteret i Danmark.

Nu må de handlingslammede beslutningstagere træde i karakter. Vi har før set, hvordan urbanisering og globalisering – udflytning af produktionsjob – kan skabe velbegrundede frustrationer i befolkningerne. For det kom hurtigt, og uden at en politisk visionær ledelse forklarede, hvordan man skulle tilpasse sig den udvikling. Det har udviklingen i Donald Trumps USA, men også Storbritannien, Frankrig og Danmark båret præg af.

De kommende år vil automatisering og robotter erstatte mange flere job, end globaliseringen har gjort. Hvor meget splittelse og frustration vil det skabe? Der bliver brug for at lade eliten af danske tech-nørder trække os alle fremad, og at give dem gode rammebetingelser. Lad os udnytte deres talent. Måske vil uligheden øges lidt i en periode, men til gengæld skaber vi en fremtid for dem, som snart bliver disrupted ud af deres nuværende job.

Vores ledende politikere bør indgå en disruptionpagt, hvor de forpligter hinanden på tværs af valgperioder, og uanset hvem der sidder på regeringsmagten. Kom nu i gang!