»Vi mangler åbenhed om statens håndlangere«

Det præcise tal er ukendt. Men det ligger fast, at det offentlige årligt bruger mere end ti milliarder kroner på konsulentfirmaer. Men hvem kontrollerer egentlig statens diskrete og magtfulde håndlangere?

Det præcise tal er ukendt. Men det ligger fast, at det offentlige årligt bruger mere end ti milliarder kroner på konsulentfirmaer. Men hvem kontrollerer egentlig statens diskrete og magtfulde håndlangere?  Fold sammen
Læs mere

Berlingske Business sætter i dag fokus på konsulentfirmaet McKinsey, der i mange år har spillet en nøglerolle i utallige højspændte politiske sager herhjemme. For nylig viste årsregnskabet fra McKinsey i Danmark et overraskende stort underskud, som betød, at Mc­Kinseys globale organisation måtte tilføre det danske selskab 85 mio. kr.

I et yderst sjældent interview forsøger den danske McKinsey-chef, Kim Baroudy, at forklare underskuddet med store udbetalinger til de danske partnere. Bortforklaring eller ej. Det interessante her er, at underskuddet for en sjælden gangs skyld har sendt Mc­Kinsey selv på banen i et forsøg på krisehåndtering:

»Vi er ikke mystiske eller lukkede, men vi er sat i verden for at hjælpe vores klienter til succes og bruger al vores tid på dette frem for at bruge meget tid på at optræde i medierne,« som Kim Baroudy siger i interviewet.

At hjælpe sine klienter til succes er en legitim – og i øvrigt ganske fornuftig – holdning at have som virksomhed. Men netop forholdene i McKinsey bør også interessere alle danske skatteborgere. Som en af statens foretrukne konsulenter har McKinsey i mange år spillet en helt central rolle i samfundsudviklingen.

McKinsey var rådgiver for Finansministeriet i forbindelse med salget af DONG, har kontrolleret implementeringen af folke­skolereformen, analyseret statens arbejdsgiveradfærd og undersøgt strategien for Digitaliseringsstyrelsen. Senest var det med en rapport fra McKinsey i hånden, at transport­minister Ole Birk Olesen (LA) foreslog at privatisere S-togene.

Et privat firma skal naturligvis ikke levere flere oplysninger, end loven kræver. Men i tilfældet med McKinsey – og andre konsulenter – er det dog relevant at spørge, om der er nok åbenhed omkring deres rolle i udviklingen af det danske samfund. Ifølge et nyligt svar fra minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) steg statens udgifter til eksterne konsulenter med 20 pct. i 2016 til 3,7 mia. kr.

I samme svar anføres det, at der – højst besynderligt – ikke findes samlede opgørelser over kommunernes forbrug af konsulenter for 2015 og 2016, men at det i 2014 blev estimeret, at kommunerne brugte konsulenter for cirka 7,3 mia. kr. Det tal er næppe faldet, og dermed bruges der årligt mere end ti mia. skattekroner på eksterne konsulenter.

Forløbet omkring den mulige privatisering af forsyningsselskaberne sætter spørgsmålstegn ved gennemsigtigheden på området. I en analyse for Finansministeriet havde McKinsey sidste år regnet sig frem til, at der potentielt kan spares og effektiviseres for 7,1 milliarder kroner om året i forsyningsbranchen. Blandt andet ved at privatisere den danske vand- og varmeforsyning. En rapport som i første omgang blev hemmeligholdt.

»Det utrygge ved hele manøvren er, at det ikke er et åbent spil, men foregår under radaren, hvor vi ikke engang kan få lov til at se McKinseys rapport i sin helhed,« som Kim Mortensen, adm. direktør i Dansk Fjernvarme, beklagede sig i Jyllands-Posten sidste år.

En fair indvending. Der bør være fuld åbenhed om processerne, når det drejer sig om vores fælles værdier.

Simon Bendtsen er redaktør og leder af indsigtsgruppen på Berlingske Business