Vi kunne tale om, at Reagan og Trump var for gamle – hvorfor ikke Biden?

En (for) gammel præsident, en Harry Potter-forfatter i modvind og et spansk håb om flere socialdemokratier. Tre internationale citater fra ugen, der gik, sætter ord på verden lige nu.

Joe Biden er 79 år gammel, og eftersom han popularitetsmålinger skraber bunden, begynder der også at være mere snak om hans alder som en ulempe. Foto: REUTERS / Evelyn Hockstein Evelyn Hockstein

Det er på tide at tale mere konkret om den amerikanske præsident Joe Bidens alder, lyder det nu. Han vil være 86 år i slutningen af sin embedsperiode, hvis han bliver genvalgt, men han bør slet ikke stille op igen, og jo før han annoncerer det, desto bedre, for så får de andre kandidater den bedste mulighed for at positionere sig inden næste valg.

Det skriver klummeskribent og tidligere chefredaktør på The Jerusalem Post Bret Stephens i New York Times.