Velkommen til virkeligheden

Serie. Om at være rationel i en emotionel verden

Serie. Om at være rationel i en emotionel verden
Læs mere
Fold sammen

Hvis du lever med en forestilling om, at verden er rationel og det bedste argument vinder, må jeg skuffe: 80 pct. af tiden kører vi på automatpilot, og gør det, vi plejer, også selv om det ikke er spor rationelt. Resten af tiden er vi momentvis rationelle, men først og fremmest underlagt vores emotionelle jeg og derfor mere eller mindre argumentresistente.

Kun når vi er gevinstfokuserede, lytter vi aktivt og velvilligt til argumenter.

Jeg kan varmt anbefale Morten Sehested Münsters indsigtsrige bog »Personlig indflydelse«. Den har hjulpet mig til at forstå almen mødelokaledynamik. Når du går ind i et mødelokale for i fællesskab at træffe en kvalificeret beslutning, vil du møde mennesker i mindst fire forskellige mentale tilstande:

En del vil være bekræftelsessøgende og have brug for at få bekræftet, at de hører til og de gør tingene godt. En del vil være frygtsomme og på vagt og fokuserede på ikke at komme i en forandringskrævende situation. En del vil være principfaste - det er dem, der har taget fejl og ikke kan rumme det. De vil insistere på, at de havde en slags ret - alligevel. Hvis du er heldig, er der en lille del af mødedeltagerne, der er gevinstfokuserede - det er dem, du kan opnå noget med - dem der gerne vil prøve. Tænk over det næste gang du går ind i et mødelokale for at træffe en kvalificeret beslutning: Hvor mange andre dagsordener er der reelt på mødet. Det handler ikke om løsning A eller løsning B, det handler om mennesker, der føler sig godt tilpas eller skidt tilpas.

Hvis du ikke kender Rasmus Ankersen og hans pointer fra »Sult i paradis - et opgør med mageligheden« kan jeg lige ridse et par pointer op her: »Vi fejllæser succes og tror vi er dygtige, når vi er heldige«, »man skal turde bryde ned for at kunne bygge op«, »innovation kommer i højere grad ud af begrænsninger end ud af penge«. Faktisk går han så langt som til at sige at penge dræber innovation. Det er garanteret en fordel at have pengekassen i orden, når der udvikles selvkørende biler, robotter og rumteknologi. Men jeg er ikke sikker på, det er tilfældet, når vi arbejder med f.eks. udvikling af digitale serviceløsninger. Her tror jeg Ankersen har ret: Det er kombinationen af talent og begrænsninger, der skaber resultaterne.

Tænk f.eks. på de berømte danske dogmefilm. De var ikke båret at store budgetter.

Vi må finde modet, få ryddet op og minimeret det set-up og de processer, der understøtter den eksisterende forretningsmodel. Hvis vi skulle starte forfra, ville vi helt sikkert gøre det helt anderledes: Sandsynligvis er der ikke så meget at miste, som instinkterne fortæller os.

Lidt selvransagelse: Hvornår har du sidst ryddet op?

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk