Valget er dit – konsekvensen ligeså

I et land som vores, hvor risikoen for at dø af sult, politivold eller bomber, i næsten alle tilfælde er et aktivt valg, undres jeg over, hvor mange af os der vælger at lægge ansvaret for vores professionelle liv fra sig. Men det er også snublende nemt at skubbe valget fra sig i et retorik af »jeg er nødt til«, »jeg skal«, »jeg kan ikke«. Især når der er travlt. Hvad der jo hele tiden er.

Charlotte Mandrup er uddannet coach og har en HD i afsætning. Charlotte har skrevet flere bøger om bl.a. ledelse og mindfulness. Fold sammen
Læs mere
Foto: benita marcussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er sommer, sæsonen for fritid og frihed, hvor vi for en stund lever uden diktat fra kalender og indbakke, uden opgaver der kalder, medarbejdere der forventer, bestyrelser der insisterer. Hvor arbejdslivet træder i baggrunden, og vores identitet er mindre defineret af de offentlige roller, vi spiller. Sommeren demokratiserer og udligner. Svært at se forskel på bare direktørben og medarbejderditto. Det er en tid, hvor vores reelle identitet træder tydeligere frem, og hvor det er muligt at se sit liv, sine valg, sine savn og sine glæder i et større perspektiv. En god tid at reflektere lidt over sine valg.

I enhver situation er der vilkår, der er vanskelige eller umulige at ændre fra den post, man har: Hvis du er i Forsvaret, kommer der med jævne mellemrum et forsvarsforlig der sjældent er i overensstemmelse med den virkelighed, du kender eller ønsker. Har du mistet dit job og er afhængig af penge fra det offentlige, kommer de med krav. I et advokatfirma er det interessenterne, der bestemmer, og de har bestemt, du skal debitere. I mediebranchen sender teknologien og tidens svigtende loyalitet konstante skruebolde efter din jobsikkerhed. Som medlem af en global ledelsesgruppe er taktik og politisering en del af gamet. Som selvstændig er din privatøkonomi afhængig af de fakturaer, du skriver, ikke af antallet af timer du præsterer.

Det er dog meget få vilkår, der ikke kan ændres, forudsat vi er villige til at tage konsekvensen. Og den vished, uanset om vi bruger den til at ændre situationen eller ej, er nok til at slippe fornemmelsen af at være uden for indflydelse, ude af kontrol, offer (hvilket er en af de stærkeste stressfaktorer). Selv over for makrovilkår som markedsdynamikken, skattetrykket, regnen har vi valget, om vi vil brokke os eller acceptere. I accepten er friheden, styrken og selvstændigheden.

Jeg møder for mange mennesker, der ønsker et karriereskifte, men ikke mener de har tiden til at gøre det nødvendige. De siger noget i retning af: »Jeg har været opslugt af møder/ude at rejse / lige startet et nyt projekt op«. Ydre krav tager over. Hvorfor? Fordi det er nemmere at reagere på krav, opfordringer og forventninger end at foretage et aktivt valg med de tilhørende risici og muligheder. Det kræver mindre mental energi at reagere. Ikke mindst fordi de fleste af vores reaktioner kører på rutine og automatik, mens dét at træffe et aktivt valg og handle proaktivt forudsætter en mental investering, som kan virke uoverskueligt, når hverdagen presser.

Ikke mange i erhvervslivet oplever eller omtaler sig selv som uansvarlige. Tværtimod er oplevelsen af at være et ansvarligt – endda overansvarligt – menneske en grundindstilling. Noget, vi tager for givet om os selv. Noget, som har ført til, at en generation af kvinder (og ikke så få mænd) taler om grænsesætning og evnen til at sige nej.

Det er både almindeligt og meget attraktivt at blive hentet til sit næste job, efter man når et vist niveau i hierarkiet. Der er status forbundet med at være kendt af headhunterne, at kunne sige, »Jeg har ikke søgt et job siden mit første«.

For mig er det en himmelråbende passivitet, som jeg slet ikke forstår. Hvordan kan man overlade karrieren, som fylder så meget i livet, til tilfældigheder og andres opfattelser af ens kompetenceprofil og personlighed? Tænk, hvis vi valgte kæreste, bolig, politisk holdning på samme måde. Det ville da være uansvarligt.

Men når sommeren modnes, og du har slappet af, så brug en stund på at tænke over, om du nu også er så ansvarlig for dit liv, som du umiddelbart tror. Det er en god tid til at undersøge de vilkår, som du ikke er tilfreds med og tage stilling til, om du er villig til at tage konsekvensen af alternative valg.

Med sommer og ferie er der tid til at øve sig i at sige »ja!«. Ikke nødvendigvis til flere opgaver, flere møder eller flere aftaler. Men til de valg der er nødvendige for at skabe de vilkår, du ønsker i dit professionelle (og private) liv. Men også »ja!« til konsekvenserne, der følger i halen af valget. Ønsker du et karriereskifte, kan det i disse tider have lange udsigter, hvis du venter på opkaldet. Er du træt af at arbejde 50 timer om ugen, så vælg en branche og en rolle (og en løn og en grad af indflydelse), hvor det ikke er nødvendigt. Vil du have et liv uden professionel usikkerhed, er der kun effektivt valg; nemlig en holdning om ikke at bekymre dig om ting, du alligevel ikke kan ændre.

Der er frihed og styrke i at træffe aktive valg og stå på mål for dem.

Mit sommerønske for dig er, at du vil være opmærksom på de valg, du har, og acceptere dem, du ikke har.