USA i dag Håb og tømmermænd

Håbet marcherer i Washington, og det med god grund.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indsættelsen af Barack Obama som USAs 44. præsident er den amerikanske drøm for fuld udblæsning, med pop og gøgl, og værdighed og skønhed. Der er ingen grund til at vrænge kynisk af det håb, Barack Obama symboliserer for USAs sorte befolkning – og for de mange, mange andre, der gjorde benarbejdet i hans spektakulære sejr. Det er underhundens velfortjente triumf – ­ligesom vi og amerikanerne elsker det.

Samtidig er forventningerne til Barack Obama så enorme og mangeartede, at de umuligt kan indfris. Der er grænser for, hvad man kan opnå med politik – og der er i særdeleshed grænser, hvis man ikke har nogen penge. I realiteten er præsidenten bundet af modstridende interesser og et kolossalt budgetunderskud. Virkeligheden banker på, og nogle svære valg skal tages.

Set fra Europæisk perspektiv er Obama endelig ’en af os’, en glad socialdemokrat, der skal skabe fred i verden ved at tale pænt og løse klimaproblemerne med en New Green Deal. Set fra et amerikansk perspektiv er forventningerne noget anderledes: Fred handler især om at spare penge og amerikanske liv, og energiinvesteringer handler om at frigøre sig fra oliediktaturerne.

Da New York Times op til indsættelsen spurgte sine 200.000 Facebook-venner om hvilke emner, Obama skulle prioritere højest, lød de fem vigtigste punkter:

Han skal skubbe gang i økonomien med offentlige investeringer, han skal trække USA ud af krigene i Irak og Afghanistan, han skal reformere både det amerikanske sundhedssystem og uddannelsessystem fra bunden – og så skal han omstille USA til 100 pct. vedvarende energi i løbet af 10 år.

Andre målsætninger, lige så urealistiske. For bortset fra at afslutte krigene, koster de alle penge. Mange penge. Og hvad værre er – pengene er allerede brugt.

For det første er USA i økonomisk recession, fordi landet både offentligt og privat har forgældet sig over hus og skorsten. For det andet arver Barack Obama et underskud på stjernekrigsagtige 1 trillion dollars. For det tredje er endnu flere fantasillioner lovet væk til ufinansierede velfærdssprogrammer som Medicare og Social Security. Tak for regningen, George!

Set fra klummeskribentens lokale Starbucks-café i er det bedste derfor at droppe alle tankerne om grandiose New Deals, som det kan være svært at overskue konsekvenserne af, og i stedet stoppe hullerne i statskassen. At køre videre med stort underskud vil være groft uansvarligt, især overfor de socialt svageste, som Obama hævder at repræsentere.

Derfor er det en god idé, at Obama allerede i februar indkalder til et stormøde om budgetmæssig ansvarlighed. At holde på pengepungen er ikke lige det, reformivrige Obama-­tilhængere jubler efter, men sådan er politik.

Alligevel er der grund til at feste i aften. Uanset krisen er det ’morgen i Amerika’, og et stort demokrati er i gang med at genopfinde sig selv. Men husk at have panodilerne parat – tømmermændene varer året ud.

USA I DAG skrives hver tirsdag af en række USA-baserede kommentatorer.