I 2012 foretog amerikanske venturekapitalselskaber 3.826 investeringer i nye lovende start up- virksomheder til en samlet værdi af 27.100 millioner dollar. I det samme år foretog tyske ventureselskaber 267 investeringer til en samlet værdi af 888 millioner euro svarende til 1.200 millioner dollar.
Med andre ord – amerikanske investorer foretog investeringer til en værdi, der overstiger, hvad der sker på området i Tyskland i forholdet 24 til en.
Tallene blev fremhævet forleden, da Det Europæiske Patentkontor, European Patent Office – i daglig tale kaldet EPO – holdt sin årlige prestigiøse uddeling af europæiske opfinderpriser i Berlin.
Berlin vil gerne fremstå som epicenter for europæisk iværksætteri og entrepreneurskab. Og der er da også ganske mange iværksættere – ikke mindst udlændinge – i den charmerende tyske hovedstad, som til gengæld ingen industri har. De gamle DDR-industrier i byen faldt fra hinanden efter murens fald, og det tidligere Vestberlin var ikke noget sted at producere på grund af den indeklemte beliggenhed midt i østblokken.
Men iværksættermiljøet i Berlin kan endnu ikke prale af virksomheder a la Google og Facebook. Ligesom herhjemme savner tyskerne spektakulære exits i form af børsnoteringer, der viser, hvad start up-virksomheder kan blive til, når det går dem rigtig godt.
Lovende tyske start up-virksomheder flytter ofte hurtigt til USA, ligesom mange danske virksomheder af den art i øvrigt gør det. Her er mulighederne for at tiltrække kapital og ikke mindst kvalificeret arbejdskraft betydeligt bedre og billigere.
Udviklingen synes paradoksal, når man ser på de patentstatistikker, som EPO udsender. De viser faktisk, at europæerne er flittige til at tage patenter og dermed også til at udvikle og skabe innovation.
På patenternes top ti-liste dominerer tyske virksomheder som Siemens, Robert Bosch og kemi-giganten BASF. Men herfra skal man ikke vente nye banebrydende opfindelser, der revolutionerer en hel branche, som Google har gjort det.
De tyske industrivirksomheder – og dem er der rigtig mange af – er bedre til gradvis innovation. Små og store tekniske forbedringer på eksisterende produkter. Det klarer tyskerne sig ganske godt på – ligesom vi øvrigt gør det i Danmark
Så hvor bekymrede har vi egentlig grundt til at være?
Faktisk en hel del. For selv om opsvinget nu nærmer sig, kniber det stadig med fornyelsen i Europa.
Blandt de 50 største europæiske firmaer er der ingen, der som Facebook og Google er under 20 år gamle.
Eksempelvis er de store tyske firmaer, som vi ser på patenternes top ti, velkendte navne som Siemens og BASF med rødder tilbage til den tyske industris barndom.
I gennemsnit tager det i Danmark godt 20 år at skabe det, vi kalder en »mellemstor« virksomhed – med over 100 ansatte.
Men kun få når derop, og endnu færre bliver større end de 100.
Vi kan trøste os med, at det også tog amerikanerne mange årtier at udvikle venturekulturen og skabe nye virksomheder ud af den.
Vi kan med andre ord nå det endnu. Men mere risikovillig kapital og flere veluddannede, der drømmer om at blive selvstændige, er en forudsætning. Den kulturkamp er ikke sådan at vinde.
Den gode nyhed er, at den trods alt nu bliver ført. Resultaterne må vi foreløbig vente på.