»På vegne af formændene fra VU, SFU, KU, RU, DFU, NBU, ÅU, KDU og jeg selv fremsendes hermed et indlæg.«

Sådan begyndte en mail, som Berlingskes debatredaktion modtog 24. juni fra LA Ungdoms formand, Simon Fendinge. I indlægget kritiserede Fendinge sammen med de otte øvrige ungdomspartiformænd regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen for køb af tobak og nikotinprodukter til 25 år.