
Ungdomspolitikere om kontroversielt debatindlæg i Berlingske: Vi har været i løbende dialog om indlægget, inden det blev offentliggjort
Nej tak til at hæve aldersgrænsen for køb af tobak og nikotinprodukter til 25 år. Det var budskabet i et debatindlæg underskrevet af formænd for ni ungdomspartier, som Berlingske bragte i juni. Indlægget var imidlertid skrevet med hjælp fra Danmarks største tobaksproducent, men flere af formændene peger på, at indlægget opstod på baggrund af forudgående planlægning. Forløbet får nu Berlingskes debatredaktør til at reagere.
