Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Så er nethandel sikkert under overvejelse, og nu frister online-rebellen nemlig.com med ekstra lave discountpriser og håber at kunne trække endnu flere danskere til at købe ind ved tastaturet frem for i en fysisk butik. Som en af de få dagligevarebutikker på nettet hænger nemlig.com ikke sammen med en traditionel butik, og dermed konkurrerer opkomlingen mere nådesløst end mange andre netbutikker.
På redaktionen har vi diskuteret, om vi på detailhandelssiderne i torsdagsavisen var for flinke ved nemlig.com og ejeren Stefan Plenge. Men nej, udspillet fra nemlig.com, der nu vil matche Nettos priser fuldstændigt, er temmelig opsigtsvækkende og kan godt gå hen og blive den »gamechancer«, som nogle venter på. Killer-argumentet for at skifte til online-handel og få dagligvarerne leveret på dørmåtten, er nemlig lave priser. Tilbud skal der til, og det er dette våben, som nemlig.com nu for alvor vil svinge rundt med.
Selv om ingen andre netbutikker hidtil har skabt overskud ved at sælge dagligvarer, skal det være nemlig.com vel undt at opnå succes. Nethandel er grundlæggende en intelligent udnyttelse af den nye teknologi, og især for børnefamilier kan tiden bruges langt bedre end til at stresse rundt i et supermarked. Men forhåbentlig vil netbutikkerne også drive det til succes med andre argumenter end lysende gule lave priser.
Med nethandel kan masser af nichebutikker få langt større kundegrupper end ellers. Se blot aarstiderne.com, der forsyner talrige hjem med alsidige grøntsagskasser. Eller de mange små vinbutikker, der ikke havde haft en chance uden nethandel, og som gør udvalget i Danmark langt mere alsidigt.
E-handel udgør nu cirka ni procent af dagligvarehandelen herhjemme, og den må gerne vokse yderligere, så vi kan vælge mellem flere delikatesser til det hjemlige menukort.