TVflimmer

Det er ualmindeligt heldigt for dansk TVs almindelige navn og rygte, at DR2-julekalenderen »Yallahrup Færgeby« er løbet med en god del af seernes og diverse debattørers opmærksomhed i denne måned. I røgen fra de hundelorte-rygende, orn’li syge gangster-drenge Ali og Hassan er det blevet mere eller mindre overset, at TV-tilbuddene til de kære små – og alle os andre – er umanerligt ringe i denne ellers oplagte TV-hygge-tid.

Sommerferien plejer at være genudsendelsernes højtid – nu er julemåneden tilsyneladende også blevet det. Her er det Pyrus og hans fjollede, let overspillede venner i »Alletiders Julemand« på TV2. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl

På DR spises de små af med den indkøbte, norske julekalender »Jul i Svinget«, som følger en gruppe børn på og omkring en tankstation i det sneklædte fjeld-Norge. Børnene er i den danske version blevet udstyret med stemmer, der i sig selv er ufrivilligt komiske; seriens fire-fem-årige pige-hovedperson, Linus, taler således med en dyb teenagestemme. Handlingen er imidlertid temmelig tynd, og det magiske og underfundige mangler også i de afsnit, denne TV-anmelder har kæmpet sig igennem. Niveauet synes langt fra de seneste års mere opfindsomme succeser på både DR og TV2; »Josef og Josefine« eksempelvis.

På TV2 er det (for gud ved hvilken gang) nissen Pyrus og hans fjollede og let overspillende venner i Rigsarkivet, der huserer. Årets føljeton »Alletiders Julemand« blev sendt første gang i 1997, og den er ikke blevet mere sindsoprivende i de ti år, der er gået. Nu havde TV2 det problem og den gode undskyldning, at en fiks og færdig ny julekalender måtte skrottes, fordi en af hovedrolle-indehaverne gik hen og blev dømt for et seksuelt overgreb. Men det er da sært, at ungerne – der vel om nogen går op i dato-nedtællingen i december – skal spises af med tudsegamle genudsendelser af skrabede produktioner eller med et halvhjertet indkøb fra Norge i en tid, hvor både DR og TV2 sætter en ære i at lave pris-vindende, million- bekosteligt TV-drama til de voksne.

Måske er pengene bare brugt, nu hvor året går på hæld. Så der er dømt sparejul. Sommerferien plejer at være genudsendelsernes højtid – nu er julemåneden tilsyneladende også blevet det. Ikke kun Pyrus-nissen er på reprise; stort set alle amerikanske serier er det. At man kan sidde og blunde over en Inspector Morse-film fra 1992 og opdage henimod slutningen, at man vist allerede har set og lykkelig glemt den »spændende« morder-afsløring; det kan tilgives. Men når en hel Temalørdag på DR2 om løgn midt i december lægger ud med, at speakerstemmen siger: »I morgen er det jo 1. april…« føler man sig en anelse tørret. På de andre kanaler er der genudsendelse af børnesatsningen »Dansuenza«, genudsendelse af »Spørg Charlie«, af alle typer film lige fra danske lystspil til traditionelle, engelske krimier og bedagede Hollywood-dramaer som »Mit Afrika« eller »Den sidste mohikaner«; DR2 genudsendte fredag Anders Matthesens »Jul på Vesterbro«, TV3s julekalender er tredje eller fjerde genudsendelse af »Sex and The City«, Lise Nørgaards »Kun en pige« kører for mindst anden eller tredje gang, og man kunne blive ved.

Kritikken af genudsendelserne er så gammel, at den lyder som en bedaget genudsendelse i sig selv. Og med flere kanaler og længere sendetid, som de stramme budgetter skal dække, løser problemet næppe sig selv. I stedet – har man set i USA under den igangværende forfatter-strejke i Hollywood – vender seerne i stigende grad ryggen til TV og kaster sig over nye medier, f.eks. YouTube-lignende tjenester, podcasts og videoblogs på internettet.

Noget lignende kan man måske opfordre sine børn til, hvis de bliver trætte af gamle Pyrus eller indkøbte Linus. DR har – måske i erkendelse af kvalitetsunderskuddet på TV-skærmen – et helt og meget fint univers på www.dr.dk/julisvinget. Her er, med låger, der åbner sig, sange, opskrifter, små tegnefilm og konkurrencer, lidt af den magi, som hører til en orn’li syg TV-jul.