Trump-regeringens opgør med eliteuniversitet kan sætte kræftstudie med »banebrydende resultater« tilbage: »Det er tosset,« siger dansk forsker

Trumps hårdhændede opgør med de amerikanske eliteuniversiteter får nu nogle af verdens førende naturvidenskabelige topforskere til at overveje at flytte til Danmark. For den danske kræftforsker Mathias Spliid Heltberg er samarbejdet med forskere på Harvard pludselig vendt på hovedet.

Trumps opgør med de amerikanske eliteuniversiteter har direkte indvirkning på den danske kræftforsker Mathias Spliid Heltberg, der samarbejder med verdens førende forskere på Harvard University i Boston. »Det er et angreb på hele den måde, som vi forstår universitetet på,« siger han. Linda Kastrup

Egentlig ville Mathias Spliid Heltberg helst koncentrere sig om at løse kræftens gåde.

Men nu er hans opsigtsvækkende forskning havnet i skudlinjen i Donald Trumps stadig mere intense krig mod de amerikanske eliteuniversiteter.