Trepart: Ingen kan kalde sig færdiguddannet

Kronik. Torsdag morgen er der trepartsforhandlinger i Statsministeriet. Fokus ved denne 3. forhandling er på efter- og videreuddannelse. Vi skal nå til den fælles erkendelse, at færdiguddannet var noget, man blev i gang. Nu SKAL vi konstant udvikle os – og vi har et fælles ansvar for at skabe rammerne for det.

3. forhandling i Statsministeriet har fokus på efter- og videreuddannelse. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: BERTRAND GUAY

Selvom dansk økonomi er tilbage i omdrejninger med høj beskæftigelse, god produktivitet og en lav rente, er det fortsat betydelige udfordringer forude for det private arbejdsmarked. Det gælder blandt andet mangel på den kvalificerede arbejdskraft, som er helt afgørende, hvis det danske samfund også i fremtiden skal høste frugterne af digitaliseringen og den teknologiske udvikling. Tænk blot på den McKinseyrapport, som for nylig konkluderede, at hele 40 procent af danskernes arbejdstimer kan automatiseres. Det i sig selv skærper behovet for at opkvalificere arbejdsstyrken.

Heldigvis er løsningen inden for rækkevidde: Uddannelse.

Både økonomien og teknologierne udvikler sig i dag så hurtigt, at alle har brug for uddannelse. Ingen – uanset branche og uddannelseslængde – kan længere bare stoppe op og sige: ’Så, nu er jeg færdiguddannet’. Der skal løbende tilegnes viden og kompetencer. Livslang læring bør blive en naturlig del af livet for os alle. Ellers er faren, at for mange efterlades på perronen uden tilstrækkelige kompetencer. Det vil være et unødvendigt tab for den enkelte og for samfundet.

Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for at fremtidssikre dansk økonomi, og opkvalificering er afgørende for, at virksomhederne kan ansætte den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Hvis det skal lykkes, så er det en bunden opgave, at flere voksne på alle niveauer kommer i gang med opkvalificeringsforløb.

Det handler om et grundlæggende holdningsskifte i forhold til hvem, der kan få brug for et uddannelsesløft. Det er ikke nok – uanset hvor sympatisk det lyder – kun at fokusere på, at ufaglærte bliver efteruddannet. I stedet skal det anerkendes, at både ufaglærte som højtuddannede løbende vil få brug for opkvalificering og efteruddannelse på fremtidens arbejdsmarked.

Derfor går vi til trepartsforhandlingerne med den klare ambition, at det fremtidige voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) skal blive en central del af løsningen på de omstillingsproblemer, det danske samfund står over for. VEU-systemet skal revitaliseres og tildeles en vigtig plads i fordelingen af vores uddannelsesressourcer. Vi skal have et sammenhængende og overskueligt system, så efterspørgslen efter relevant uddannelse kan dækkes inden for rimelige geografiske og tidsmæssige grænser. Vi foreslår derfor, at der etableres et vejledningssystem, der giver et solidt overblik over uddannelsessystemet, så alle fra medarbejdere, virksomhedsledere og tillidsrepræsentanter kan få råd og vejledning til valg af relevant efter- og videreuddannelse.

Men det står også klart, at for at kunne motivere lønmodtagerne til efteruddannelse, skal både deres forsørgelsesgrundlag og tid til uddannelse sikres. Det vil sige, at de skal have et langt bedre tilbud end SU, og at finansieringssystemet ændres, så det i højere grad tilgodeser alle uddannelsesniveauer.

Desuden skal man fra centralt hold have modet til at prioritere nogle uddannelser frem for andre, så vi stopper manglen på kvalificeret arbejdskraft, der hvor vi ser den opstå.

Det er vigtigt, at der både fokuseres på den hurtige og kortsigtede fagspecifikke opkvalificering, der løser de akutte behov. Men vi skal også have fokus på efter- og videreuddannelse af mere substantiel karakter, som kan give folk en ny karrierestart og hjælpe dem videre til det næste job.

Vi har i fagbevægelsen gennem utallige overenskomstforhandlinger været med til at understøtte uddannelse. Og vi har gjort det muligt at tage de nødvendige uddannelser på økonomisk forsvarlige vilkår.

Derfor anbefaler vi, at man i trepartsforhandlingerne lader sig kraftigt inspirere af de nye tiltag fra industriens og funktionærernes overenskomster. Her har vi indført ’aftalt uddannelse’. Et system, der understøttes af en central fond, som finansierer uddannelse og fastlægger en positivliste med uddannelser, der kan vælges, og hvor parterne lokalt gennem tillidsrepræsentanter og virksomheder aftaler, at enkeltmedlemmer får muligheden for et reelt uddannelsesløft til enten faglært eller akademiniveau. Uddannelse, som kan gennemføres til fuld løn, og som finansieres gennem kompetencefondene.

Det betyder for eksempel, at en kontoruddannet nu kan læse en akademiuddannelse indenfor ”Økonomi og ressourcestyring” og en automatiktekniker kan tage en akademiuddannelse i ”Automation og drift”. Det kan gøres på deltid, hvilket er vigtigt for mange mennesker, der har købt bolig og stiftet familie, og som derfor ikke har hverken tid eller råd til uddannelse på fuld tid.

På samme vis kan en ufaglært kollega uddanne sig til eksempelvis smed, teknisk designer eller industritekniker.

Vi håber, at dette indspil til trepartsarbejdet bliver mødt med nysgerrighed og velvilje fra de øvrige parter. Vi ser frem til at arbejde videre med forslagene og eventuelt forbedre dem gennem de kommende forhandlinger. Virksomhederne, lønmodtagerne og dansk økonomi har i hvert fald brug for det.