Tom Jensen om tvangsfordeling af gymnasieelever: »Man ser kun strukturer og systemer i stedet for det enkelte menneske«

Regeringens aftale om tvangsfordeling af gymnasieelever efter forældrenes indkomst rejser ifølge Berlingskes chefredaktør en principiel debat om borgerens plads i samfundet.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og repræsentanter for aftalepartierne præsenterede torsdag eftermiddag en ny model for elevfordeling på de gymnasiale uddannelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et flertal bestående af regeringen, dens støttepartier samt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er blevet enige om en aftale, der fremover skal fordele gymnasieelever efter forældrenes indkomst.

Målet er at redde gymnasier i landdistrikterne samt at sikre en bedre fordeling af ikkevestlige elever, som i dag udgør et flertal på flere gymnasier.

Venstre og Konservative har valgt at stå uden for aftalen, fordi de mener, at man i for høj grad begrænser det frie valg.

Og den debat – om statens rolle i borgerens liv – er ifølge Berlingskes chefredaktør Tom Jensen kernen i den nye gymnasieaftale.

»Det åbner for en principiel diskussion om, hvilke redskaber staten skal tage i brug for at fordele mennesker. Nogen kan føle, at det bliver noget kvælende, hvis man ikke bliver betragtet som en borger, men som en brik med nogle karakteristika, der bestemmer ens muligheder i samfundet, herunder hvilket gymnasium man kan gå på,« siger han.

Tom Jensen anerkender, at der er store strukturelle problemer forbundet med gymnasierne, som man bør forsøge at løse.

»Men det er som om, at man i den her aftale kun ser strukturer og systemer i stedet det enkelte menneske,« siger chefredaktøren.

»Ret vidtgående«

I aftalen bemærkes det desuden, at »der skal indføres regler, der skal imødegå, at der i byområder sker en utilsigtet søgning mod de private gymnasier for at undgå elevfordelingen«.

»Man har simpelthen taget højde for, at der kan komme en reaktion i de større byer, hvor flere kunne finde på at søge mod de private gymnasier. Men det vil man så også sikre sig, at de ikke gør,« siger Tom Jensen.

»Så man begrænser ikke bare elevernes frie valg til at vælge gymnasium, man vil også forhindre dem i at vælge et privat gymnasium.«

Berlingskes chefredaktør betragter overordnet aftalens redskaber som værende »ret vidtgående«.

»Det er jo en helt ny form for fordelingsnøgle, at eleverne skal fordeles efter forældrenes indkomst. Det er en form for kassetænkning, som jeg egentlig synes er ret speciel i 2021. At sige til unge, at beslutningen om, hvor de skal gå i gymnasiet afhænger af deres forældres indkomst er ret vidtgående,« siger Tom Jensen.

Dansk Folkeparti er med i aftalen, selvom alle andre borgerlige partier på nær Kristendemokraterne står udenfor.

I et interview med Berlingske argumenterer partiets undervisningsordfører Marie Krarup, at aftalen er en del af »kampen mod islamiseringen« og parallelsamfund.

Tom Jensen forudser dog, at partiet får svært ved at forsvare det argument over for de øvrige partier i blå blok.

»Dansk Folkeparti stiller sig et problematisk sted, fordi de implicit siger til danskerne, at man for at bekæmpe parallelsamfund er nødt til at indskrænke folks frihed.«

Tom Jensen har været ansvarshavende chefredaktør på Berlingske siden 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: GAB Photography.