Tør du bruge din intuition, eller tør du lade være?

Synspunkt. Må 2017 blive året, hvor vi tør lytte indadtil og ikke lader larmen udadtil overdøve vores egen sunde fornuft.

Anne-Marie Finch, vice president, global HR & Talent, Trustpilot. Fold sammen
Læs mere

Kendetegnende ved de dygtigste topledere, jeg har mødt og kender, har for dem alle været, at de benytter deres intuition som et kompas.

Intuitionen er udgangspunktet for, hvilket next move de vælger at afdække som det rigtige. Herefter sætter analyserne ind og be- eller afkræfter antagelsen. Som oftest bekræftes intuitionen, hvis den er veludviklet.

Et nyt år er netop skudt i gang. Tør du bruge din intuition? Tør du lade være? Får du lyttet nok til dig selv og andre og set dig omkring, inden du eksekverer en beslutning?

Et af de fornemmeste adfærdstræk blandt topfolk med afgørende beslutningsansvar – etisk og kommercielt – er evnen til at udvise rettidig omhu. En hårfin balance mellem at vide, hvornår man kan, og hvornår man bør handle.

Det kan være i forhold til konkurrenterne, en ny prisstruktur eller en organisa­tions­ændring. Det kan være proaktivt at tage roret fra sine nærmeste, når de har brug for en hjælpende hånd, og træffe en beslutning for dem, hvis deres beslutningskraft glipper undervejs. Det kan også være at kende sin egen besøgelsestid og rettidigt søge videre til næste job, hvis tiden er inde til det.

Rettidig omhu er en sofistikeret finesse og evne til at lede andre ved, at man først og fremmest evner at lede sig selv. Jo mere man leder sig selv, desto mere veludviklet er intuitionen, for desto mere rum får den til at vise vej. Den bliver ikke overhørt af for megen indre og ydre larm. Den får sin egen stemme.

Således behøver geografisk afstand ikke mere være en hæmsko. For hvis man f.eks. fornemmer, at der er udfordringer i udlandet, som man bør afdække personligt, at en beslutning skal genbesøges, inden den udmeldes, eller at der er noget udefinérbart forkert ved en kandidat, man er ved at ansætte, bør man standse op og give sig mere tid. Udebliver omhuen, risikerer man ikke at handle rettidigt.

Tidligere, da jeg sad med toptalenter og rådgav dem, var et af rådene, at de skulle holde en månedlig dag offline. En dag, hvor de lavede alt andet end at arbejde. Én fiskede med sin gamle far, en anden løb en lang tur, en tredje spillede golf, en fjerde kokkererede, en femte hyggede med sine børn. Næste dag var de mentalt skarpladte, klar til nye udfordringer. Sindet havde fået ro og var blevet afledt hen imod noget, der gav energi, og hvor det handlede om selvledelse. Det gav luft, og det gav plads til intuitionens indre stemme. Gennemslagskraften blev styrket.

Kan man være på forkant med at give sig selv dette mentale frirum – rettidigt – så man holder sin balance og sit overblik, er det en stor fordel. Det er helt individuelt, hvad der styrker og skærper bedst muligt. Vigtigst er det, at man har nøglen og selv styrer bussen.

Når først man overdrager rettighederne over den omhu, der er så afgørende, og taber evnen til selvledelse, indtræder det, der ikke må ske. Netop at man begynder at forhandle med intuitionen og kun lytter selektivt til den. Herfra baseres beslutninger udelukkende på andres rådgivning, Excel-arkets sorte og hvide udregninger og egoets egenrådighed. Succes bliver trial and error, og kontinuiteten ophører.

Jeg ønsker, at 2017 må blive intuitionens år. Det år, hvor vi ikke tør lade være med at lytte indadtil og ikke lader larmen udadtil overdøve det, som vores egen sunde fornuft og klogskab ønsker at berige vores færden med. Jeg ønsker, at vi tør handle proaktivt på det, vores intuition viser eller som minimum afdækker sandhedsværdien løbende, og jeg ønsker, at vi tør opmuntre vores nærmeste til at gøre det samme.

Vores intuition kan give en indsigt, vi bevidst eller ubevidst måske helst ville være foruden. Til gengæld giver den os et handlerum, som reduceres betydeligt, hvis vi slipper den rettidige omhu.