Tør Danmark være mere innovativ?

Djøf opfordrer erhvervs- og vækstministeren til at sætte fokus på de små og mellemstore virksomheder, når planerne om den digitale innovation skal føres ud i livet.

Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf
Læs mere
Fold sammen

»Danmark til digital revolution« lød overskriften på en artikel i Berlingske Business i sidste uge. Erhvervs- og vækstministeren præsenterede ambitiøse mål for, hvordan Danmarks produktionslandskab skal se ud i den nære fremtid. Intelligent og fleksibel produktion og øget automatisering.

Det er mål, der afhænger af et højt digitaliseringsniveau i de produktive virksomheder. Allerede i dag kan vi i Danmark være stolte af, at vores iværksættere gør sig bemærkede på den globale scene. Der findes en stærk iværksætterånd, som blandt andet har sikret Danmark titlen som Europas bedste iværksætterland ifølge The Global Entrepreneur­ship Index i 2016.

Mange iværksættere omfavner de digitale muligheder. Det er en meget positiv udvikling. Men hos os i Djøf ville begejstringen være større, hvis de traditionelle produktionsvirksomheder også blev frontløbere inden for digital innovation. Vi håber, at ministerens vækstplan implementeres lige så ambitiøst, som den præsenteres.

Som det er i dag, er ikke alle små og mellemstore virksomheder udrustet til at kunne håndtere en massiv forretningsomlæggelse, der bygger på øget brug af digitalisering, herunder automatisering af produktionen.

Udfordringerne består dels i, at det kræver viden og midler at justere den klassiske produktion af et fysisk produkt til de digitale rammer, som vi endnu kun har set begyndelsen på.

Etablerede danske virksomheder skal ligesom iværksætterne turde satse stort på forretningsstrategier, der kan sætte skub i innovationsprocessen. Udviklingen af nye tech-virksomheder foregår med så hastige skridt, at der ikke er plads til lange tænkepauser.

Det er ikke en skræmmekampagne, men blot en venlig reminder om, at det er nu, at vi som samfund skal gøre en indsats for at få gjort vores produktive sektor endnu mere konkurrencedygtig.

Fra politisk side er det derfor vigtigt at understøtte de traditionelle og etablerede virksomheder med vejledning og støtte til at finde de medarbejdere, som kan bidrage til denne udvikling.

Ledige akademikere er et stort uudnyttet potentiale i virksomhedernes udviklings­afdelinger. For med en dimittendledighed på over 20 procent for unge nyuddannede akademikere og en lav andel af medarbejdere med en videregående uddannelse i de private virksomheder, findes der her en vigtig ressource til at sikre Danmarks fremtidige position som vidensland.

I Djøf håber vi, at regeringen vil prioritere at sikre effektive, konkrete og ubureaukratiske støtteordninger med tilstrækkelige midler til at ansætte kvalificeret arbejdskraft.

Eksempelvis bør det seneste tiltag med landdistriktsvækstpiloter for 15 millioner kroner pr. år suppleres med flere midler til den nuværende InnoBooster-ordnings tilskud til ansættelser. Her kan virksomheder, der fremlægger en innovationsplan, få dækket op til 50 procent af lønnen til en med­arbejder.

Ser man på det globale indeks for iværksætteri, er det interessant, at netop det danske uddannelsesniveau fremhæves som en særlig vigtig årsag til vores topplacering som iværksætterland. Uddannelse er koblet tæt sammen med den viden, der skal bruges i samfundet, for eksempel i de produktive virksomheder.

Det er en samfundsopgave at arbejde for, at flere med en lang videregående uddannelse beskæftiges ude i de danske virksomheder.

Det er en fælles opgave at gøre vores virksomheder robuste til at kunne eksistere i en digital og disruptiv fremtid – gerne før alle konkurrenterne på det globale marked.