Tøjkongens farvel til hjerteblodet

Peter Suppli Benson, nyhedschef Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var ingen tårer – hverken krokodille eller ægte – da tøjfirmaet IC Companys torsdag meddelte, at man skiller sig af med en stribe tøjmærker, herunder de kente InWear og Matinique.

Men at tro, at der ikke drypper bare en smule hjerteblod i forbindelse med beslutningen, vil nok være at underkende, hvor stor en beslutning salget er for selskabet – og ikke mindst stifter og storaktionær Niels Martinsen.

For det var med tøjmærket InWear, at Niels Martinsen sammen med sin daværende hustru skabte fundamentet for den milliardkoncern, som IC Companys i dag er. InWear var i mange år det store mærke til kvinder, på samme måde som Matinique var det for mænd, og i årevis var de to mærker selve fundamentet i koncernen, der fremover først og fremmest skal satse på tøj i premium-segmentet – herunder mærker som Tiger of Sweden og Peak Performance.

IC Companys-topchef Mads Ryder var hurtigt ude torsdag og fortælle, at beslutningen var velovervejet og den rigtige – både for IC Companys og tøjmærkerne, som nu ender på hylderne i den danske tøjkoncern DK Company. IC Companys har ønsket at fokusere deres indsats på andre typer kunder, og jeg køber argumenterne helt og aldeles.

Men samtidig kan man sætte spørgsmålstegn ved den negative udvikling for InWear og Matinique, som gør, at ejerne nu ser mærkerne som »problembørn« i en grad, så eneste løsning er at sælge dem. Hvorfor har IC Companys ikke været dygtigere til at dyrke mærkerne, som som vel at mærke i årevis har været massivt repræsenteret på alle hylder. Læg dertil, at IC Companys tidligere solgte Cottonfield og Jackpot, som nu optræder på Kvicklys hylder. Der findes garanteret mange forklaringer på striben af »bortdømte« tøjmærker.

En forklaring er formentlig, at IC Companys over årene har haft en del skift på direktionsgangen, hvorfor strategien også har taget nogle spring. Læg dertil en mani med opkøb af populære tøjmærker, som så har fået fokus internt – og måske også eksternt. Det har skabt en virksomhed uden en kerne, en situation der forhåbentlig er overstået nu. Tilbage står at se, om man nu har valgt rigtigt.