Kære Tommy Ahlers, tillykke med udnævnelsen som uddannelses- og forskningsminister.

Med udnævnelsen har du overtaget ansvaret for en af de vigtigste, men også en af de mest udfordrende opgaver, vi som samfund står over for – at sikre at Danmark producerer talent og viden på et niveau, der gør os i stand til at bevare vores velstand og velfærd, er en kolossal opgave.

Det er en opgave, der bærer præg af, at vi lever i en tid, hvor digitalisering og automatisering i stigende grad gør sit indtog på arbejdsmarkedet. Og en opgave som ikke udelukkende kan påhvile en enkelt person (selv om mange har de forventninger til dig), men kræver, at vi som samfund tager ansvar og bidrager med løsningsforslag – det skal gøres i samarbejde mellem uddannelses­institutioner, EdTech og erhvervslivet.

I bogen »The Four« fremsætter Scott Galloway forslaget om en dramatisk omdannelse af USAs uddannelsessystem, der kan inspirere os.

Han argumenterer for, at Apple burde starte deres eget åbne, onlineuniversitet i USA, og samtidig gøre det gratis for alle i USA. I stedet for brugerbetaling er det virksomhederne, der skal finansiere gildet. Hans argumentation for at vende modellen på hovedet beror på, at virksomheder har brug for talenterne, og kommer talenterne ikke, vil virksomhederne dø.

I Danmark har vi valgt, at næsten alle uddannelser er gratis – og det skal de blive ved med at være. Men det betyder ikke, at den grundlæggende model, som vores uddannelsessystem bygger på, ikke kan gentænkes – f.eks. med udgangspunkt i Galloways forslag.

Vi kan begynde med at stille os selv spørgsmålene: hvad det er, vores børn og studerende skal lære, for at de kan bidrage på fremtidens arbejdsmarked? Og er det det, vi lærer dem nu?

Til World Economic Forum i Davos kom stifter af Alibaba Group, Jack Ma, med sit bud. Ifølge Ma er der i for høj grad fokus på de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering, Mathematics), da dette er fag, der lærer os mange af de færdigheder, der anvendes i jobfunktioner, som vi udvikler maskiner og robotter til at erstatte. Og kampen mod maskinerne er en kamp, vi som mennesker ifølge Ma kommer til at tabe.

I stedet argumenterer han for, at vi bør fokusere på de kompetencer, der gør mennesker unikke. F.eks. problemløsning, samarbejde, kritisk tænkning og kreativitet. Kompetencer, som blandt andet World Economic Forum og Forbes vurderer at være afgørende i det 21. århundrede (de såkaldte 21st Century Skills).

I Danmark er der dog stadig et udbredt fokus på STEM-uddannelser. Blandt andre har Netcompany-direktør André Rogaczewski, formand for DI Digital og for Teknologipagtrådet, argumenteret for, at vi skal lære vores børn at kode – for deres fremtids skyld.

Det er vi en voksende gruppe af entre­prenører, forskere og lærere, der er uenige i. For ligesom maskiner og robotter allerede har overtaget en lang række jobfunktioner, vil maskiner, ifølge eksperter, i fremtiden også lære at kode selv.

F.eks. kan du allerede i dag kode en simpel hjemmeside ved at fortælle Google Home, hvordan hjemmesiden skal se ud. Det vil medvirke til at gøre kodning til et blue collar-job, der udflyttes til Asien eller andre lavtlønsområder.

I stedet bør vi fokusere på, hvordan vi sikrer øget fokus på fremtidens kompetencer. De kompetencer, der gør os i stand til at skifte fra én branche til en anden, fra én jobfunktion til en anden.

Og her vender jeg så tilbage til Galloways forslag om, at virksomheder kan være med til at bidrage positivt til udviklingen af uddannelsessystemet. For det, vi ser, er, at erhvervslivet i langt højere grad ønsker at spille en rolle gennem forskellige økosystemer. Her kan de bidrage med det, de er gode til, og hvor de bedste løsninger, den bedste teknologi og forskellige kompetencer bringes i spil til at løse samfundets største udfordringer. Og hvor virksomhederne dermed er med til at forme de talenter, der skal sikre deres egen fremtid.

Det har jeg selv oplevet i Sverige, hvor vi ved hjælp af ny teknologi og i samarbejde med Telia Company og Samsung arbejder på, at digitalisere sproglæring for flygtninge og indvandrere.

En af fordelene ved at involvere erhvervslivet i økosystemer er, at der findes fornødne kompetencer og ressourcer til at udvikle nye løsninger. Modsat uddannelsesverdenen er der samtidig fokus på at teste løsninger tidligt og i stor skala. På den måde kan man sikre, at man udvikler de løsninger, der rammer plet.

For at skabe de ændringer og tiltag, som er nødvendige for at gøre uddannelses­sektoren tidssvarende, er det afgørende, at vi formår at tænke nyt, være lydhøre over for ideer, der måske i første omgang lyder tossede eller urealistiske, og at vi har modet til at søsætte initiativer og kassere dem, hvis de viser sig ikke at ramme plet.

Så kære Tommy Ahlers: Der er altså brug for at gøre alt det, du har været vant til som iværksætter; nytænkning, innovation og afprøvning af ideer og løsninger.

Det, mener jeg, er vejen frem.

Hvad mener du, der skal ske?