Tiden er inde til at luge ud i samfunds­debattens myter

Kronik. Sortseere har for let spil, så sommerperioden kan passende bruges til at aflive et par af myterne om arbejde og skat.

De ansatte på danske industrivirksomheder giver deres udenlandske kolleger baghjul, viser en 3F-analyse. Arkivfoto: Claus Fisker. Fold sammen
Læs mere

Danskerne får for høj løn, arbejder alt for lidt, og vi beskattes alt for hårdt for at holde hånden under en ødsel velfærdsmodel. Det er grundtemaet hos den hjemlige samfundsdebats sortseere og afsættet for ultraliberale forslag, der skal øge uligheden og straffe danske lønmodtagere. Men myterne er fake news, der bør luges ud inden efterårets samfunds­debat om den danske models muligheder i lyset af digitalisering, robotter, kunstig intelligens og social dumping på løn- og ansættelsesvilkår og arbejdsmiljø.

De ansatte på industrivirksomhederne i Danmark løber rigtigt stærkt og giver deres udenlandske kolleger eftertrykkeligt baghjul. Det fremgår af en 3F-analyse, der viser, at den danske industriarbejder skaber næsten en halv gang mere i værditilvækst, end han/hun gjorde for otte år siden.

De andre EU-lande halter langt bagefter med en produktivitetsvækst i industrien, der gennemsnitligt er på 39 procent af den danske produktivitetsvækst i perioden 2008 til 2016.

Bag den stærke produktivitetsvækst ligger desværre også et stort tab af danske industriarbejdspladser. Trods fremgang i beskæftigelsen de seneste tre år er hvert femte industrijob forsvundet siden 2008 – svarende til 75.000 færre ansatte.

Hvis den danske produktivitetsvækst havde været på niveau med den svenske, ville vi i dag have haft ca. 60.000 flere beskæftiget i industrien. Det illustrerer, hvad den kraftige danske vækst i produktiviteten modsvarer.

Til gengæld betyder den markante vækst i produktiviteten, at dansk industris lønkonkurrenceevne – målt på værdiskabelsen – er den stærkeste, siden målingen begyndte i 1995. Når nogle i debatten sammenligner løn på tværs af lande uden at tage højde for den værdiskabelse, medarbejderne tilfører, sammenligner man jo æbler og pærer.

Konklusionen er altså, at danske industrivirksomheder står rigtigt stærkt i den internationale konkurrence.

En anden mytedræber har Skatteministeriet leveret for en god måneds tid siden, selv om de nu ikke har gjort noget stort nummer ud af lanceringen. Sent en fredag eftermiddag lagde man stilfærdigt en skatteøkonomisk analyse på ministeriets hjemme­side, som viser, at skatten på arbejde herhjemme er faldet over en længere årrække for alle indkomstgrupper. Gennemsnitsskatten for alle tre indkomst­niveauer i Danmark er lavere end i de øvrige EU-lande, lyder konklusionen. Ja, marginalskatten er – hedder det i analysen – »nedbragt mærkbart« siden år 2000 og mere, end man har gjort i de andre OECD- og EU-lande.

Analysens konklusioner passer altså dårligt til regeringens oplæg til nye skattelettelser i efterårets politiske forhandlinger. Ikke mindst fordi de kolde fakta i analysen viser, at gennemsnitsskatten er reduceret mest for de højtlønnede i Danmark. Samt at marginalskatten for de højtlønnede herhjemme er lavere end i lande som Sverige, Frankrig, Belgien, Finland, Portugal og Italien.

Man kan føje til, at vi i Danmark i perioden frem til 2022 indfaser skattereformen fra 2012 og bl.a. hæver topskattegrænsen fra 421.000 kr. (i 2013) til 467.000 kr. (i 2022).

3F anbefaler ikke politikerne at bruge mere af det økonomiske råderum til nye, generelle skattelettelser. Vil man reelt gerne sikre virksomhederne flere arbejdstimer fra kompetente medarbejdere, skal man satse på mindre nedslidning, et bedre arbejdsmiljø og en langt mere ambitiøs voksen- og efteruddannelsesindsats.

Myten om de dovne danskere passer heller ikke særligt godt til Finansministeriets fremskrivning af den aftalte udvikling i pensionsalderen i medlemslandene i EU. De 42-årige danske kvinder kan forvente Europas korteste otium på under 16 år! Syd for grænsen kan de tyske medsøstre se frem til 21 år på pension, og på den anden side af Øresund venter et otium på den gode side af 21 år. Påstande om, at samfundsøkonomien nærmest er ødelagt af det politiske flertals afvisning af en endnu hurtigere stigning i pensionsalderen, må man bare ryste på hovedet af.

Danskerne er generelt flittige og skaber markant værditilvækst på jobbet. Vi har fået lettet skatten på arbejde mærkbart over en årrække, og mere er allerede aftalt og på vej.

De klogeste investeringer i de kommende år bør derfor efter 3Fs vurdering gå til de tre grupper:

1. De unge, der ikke er klar til arbejdsmarkedet og ungdoms­uddannelserne.

2. Et bedre arbejdsmiljø, mindre nedslidning og færre arbejdsskader.

3. Voksen- og efteruddannelse, der især målrettes til de kortest uddannede.