Tech udfordrer kunst, retfærdighed, demokrati og marked

Fra at være den alternative og eksotiske lillebror er nettet og navnlig tech-giganterne blevet en stor og potentielt destruktiv storebror. Meningsdannelsen, demokratiet, retsstaten, kunsten og en fair markedsmekanisme er udfordret. Vi har brug for globale modtræk, og i disse dage er håbet knyttet til en konference i Canada.

Martin Graeser
CEO og Founding Partner Martin Graeser, Kvantum Copenhagen Fold sammen
Læs mere
Foto: pr-foto EMIL LANGBERG

Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge er Ottawa i Canada rammen om et globalt topmøde om internettet og jura (conference.internetjurisdiction.net).

Top-repræsentanter fra EU, amerikanske myndigheder, store koncerner, eks-statsminister Carl Bildt m.fl. er samlet for at løse ét af dette århundredes største styringsproblemer; nemlig sameksistensen af nationale lovgivninger og et globalt internet. En af med-opfinderne af internettet Vint Cerf deltager i Ottawa. Hans replik i Financial Times forleden hed »Genopfind internet governance før det er for sent«. Dystre toner fra en internet-evangelist, der nu arbejder for Google.

Retfærdighed og retsstats-principper er påvirket og måske ligefrem truet af nettet. Og på en lang række områder har nettet – og navnlig monopoliseringen hos platformsgiganterne – nu for alvor rokket ved række samfundsmæssige grundpiller: Meningsdannelse og offentlighed. Demokrati. Kunst. Og med monopoliseringen på markedspladser som Amazon er selve markedsmekanismen måske også taget som gidsel.

Mødet i Ottawa er en god nyhed på en mørk baggrund, for det  er stærkt, at globale kræfter samles for at reparere på skaderne. Nettet var en vild og uregerlig ”lillebror”, som sad og kastede med pinocchiokugler på bagsædet af Corolla’en op gennem 90’erne og 00’erne. Men i dette årti er de oprindelige åbne, globale, frihedselskende og anti-autoritære principper bag internettet delvist afløst af monopoler og giganter som Amazon, Google, Facebook, Microsoft, Alibaba og Tencent.

Lillebror er blevet en skræmmende profitmaksimerende storebror, som har masseødelæggelsesvåben til sin rådighed og agerer globalt bag panserglas fra toppen af koncerners skyskrabere. Derfor er politiske indgreb mod Big Tech langsomt kravlet op på den internationale dagsorden.

Margrethe Vestager er blevet en superstjerne, fordi hun insisterer på, at de globale giganter med de overnationale, immaterielle ydelser også skal betale skat. Hun symboliserer, at det politiske system nu retter kikkerten mod giganterne.

Valget af Trump i almindelighed og den russiske affære i særdeleshed er ganske givet en udløsende faktor for den globale stemning. Både Facebook og Google har stået skoleret i en senatshøring om de russiske annoncer. Det politiske tryk på giganterne er foreløbig mere af symbolsk betydning end af praktisk betydning. Googles og Facebooks egen vilje til forandring er langt vigtigere, og her ser vi nye tiltag til at hjælpe traditionelle betalte medier frem på nettet. De journalistiske kriterier og nyheder og analyser af højere kvalitet er et oplagt modtræk til vildeste emotionelle og løgnagtige bobler på nettet.

Selv er jeg rådgiver med speciale i SEO og digital markedsføring. Jeg ser dagligt, at virksomhederne er blevet totalt afhængige af Google og Facebook. 95 pct. af alle danske søgninger på nettet sker hos Google. Uden videre ændrer Google algoritmen, så en hjemmeside rangerer anderledes i den samme søgning. Denne black box filosofi trives i elfenbenstårnene hos både Facebook og Google. Udover at skabe en god gang had til giganterne og give specialister som undertegnede smør på brødet er det et principielt problem at ganske få menneskers beslutning om en algoritme-ændring ændrer verdens meningsdannelse.

Derfor rumler det også i horisonten med indgreb her i den vestlige verden. ”Weapons of math destruction” hedder en kritisk bog om kunstig intelligens. ”Move fast and break things” hedder en anden bog, som malende viser, hvordan platformene snupper pengestrømmene for næsen af forfattere, musikere, fotografer. Gør det sværere at lave kunst. I USA diskuterer man om anti-trust-lovgivningen kan bruges til at standse monopolerne, og i EU ser vi lige straks langt skrappere regler for persondata født ud fra et princip om at beskytte individet.

Nu kommer en ny gigant snart ind på den danske scene med den klare intention at erobre e-handelen. Amazon har allerede sat sig på USA, UK, Tyskland med helt dominerende markedsandele. Igen finder vi ugennemskuelige principper, hvor skillelinjen mellem reel kundeorientering og Amazons egeninteresse er mudret.

Når det passer Amazon, beslutter Amazon selv at fremstille et produkt, som konkurrerer med andre leverandører på Amazons egen platform. Det vil sige, at hvis du laver en gigantsucces hos Amazon, så risikerer du at blive kopieret ud af Amazon selv. Det er en bizar og forskruet markedsmekanisme, som hviler på Amazons uomtvistelige  kvalitative og kvantitative styrker, som umuliggør, at man som e-handelskvinde kan vende ryggen til det.

Med andre ord. Der er masser at tage fat på for det politiske system. Jeg håber, at vi ser Lars Løkke eller Mette Frederiksen til Ottawa-mødets afløser i Berlin om halvandet år.