Tak for fiberåbning – nu mangler vi bare reguleringen

Fibernetselskaberne har erklæret, at de vil åbne for mere konkurrence. Men Telenor tvivler på, at det kommer til at ske uden lovgivning på området. Foto: Fred Tannieau/AFP Fold sammen
Læs mere

For nylig offentliggjorde fiber­selskaberne, at de vil åbne deres hidtil lukkede net for konkurrence. Det er godt, at man nu ønsker at give kunderne valgfrihed og at få endnu flere til at anvende fiber. Og vi kunne ikke være mere enige: Der skal være frit valg af udbyder, og fra min stol skal der lyde en stor klapsalve til den beslutning.

Det skal dog ikke være en hemmelighed, at jeg gerne ser en åbning realiseret, før jeg rigtigt tror på det. Ifølge Dansk Energi er det nye skridt nu en fælles brancheholdning om, at selskaberne på kommercielle vilkår åbner deres fibernet, efterhånden som selskaberne bliver klar til det.

Heri ligger der et par væsentlige for­behold, der bekymrer mig.

For det første er jeg skeptisk over for »kommercielle forhandlinger« med leverandører, der har monopol på den eneste højhastighedsforbindelse til husstanden.

Jeg har mange års erfaring i at forhandle med en anden monopoludbyder – TDC – og én ting står klart: Kommercielle forhandlinger med et monopol er en illusion. Det vil altid være en skæv forhandlingsposition – det har det været med TDC, og det vil det være med fiberselskaberne. Det er jo helt naturligt: TDC og fiberselskaberne vil forsøge at beskytte deres egne interesser og deres forretning. Men netop derfor er det nødvendigt, at vilkår og priser for fiber­adgang reguleres – men naturligvis sådan, at det kan svare sig for selskaberne at give adgang og at udbygge nettene yderligere.

For det andet vil åbningen ske »efterhånden, som selskaberne bliver klar til det«. Det lover ikke godt. 20 års erfaring med adgang til TDCs net har lært os, at monopoler er mestre i at udskyde og forsinke. Fiber­selskaberne lovede allerede i 2005, at de ville åbne deres fibernet. Det er 12 år siden. Og det er lang tid nok at vente.

»Men hvorfor skal dit mobilnet så ikke også reguleres, Jesper Hansen?« hører jeg fiber­selskaberne spørge. Mit svar er: »Det er det allerede, og der er i øvrigt flere andre at vælge imellem.«

Jeg håber, at en åbning vil gøre det muligt for Telenor at tilbyde nye og konkurrencedygtige produkter, men jeg er bekymret for, at der er tale om et smart træk op til forhandlingerne om et nyt teleforlig. Meget tyder på, at man politisk ønsker at bryde fibermonopolerne. Med sit initiativ håber fiberselskaberne, at politikerne holder fingrene væk.

Det vil i givet fald være en farlig politisk strategi: En åbning vil gå langsomt, priserne vil blive for høje, og fiberselskaberne vil sammen med TDCs også uregulerede kabelnet sætte sig tungt på markedet for højhastighedsbredbånd. Fraværet af konkurrence vil være massivt – til stor skade for forbrugerne.

I teleforliget fra 1999 var én målsætning helt central: »Sund konkurrence på hele telemarkedet og ægte valgfrihed for alle forbrugere.« Dette bør også være mantraet i et nyt teleforlig efter sommerferien.

Politikere og myndigheder i Danmark har et ansvar for, at forbrugerne også har valgmuligheder på bredbånd, når markedet skifter fra kobber til fiber og kabelnet. Og det kan kun ske ved en regulering af adgangen til de højhastighedsmonopoler, der udgøres af fibernettene og TDCs kabelnet.