Tagboliger til 22.000 københavnere bremses

Københavns Kommunes gammeldags retningslinjer for tagboliger gør det svært at udnytte det enorme potentiale på toppen af København.

Bureakrati og strikse retningslinjer blokerer for tusinder af potentielle taglejligheder til københavnerne. Arkivfoto: DItte Valente/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Som passioneret direktør for et arkitektfirma og som klimabevidst københavner undrer det mig, at det skal være så svært at bygge tagboliger i København. Smukke, lyse, højloftede lejligheder på toppen af byens tage, som tusindvis ville sukke efter.

Indtil videre må vi sukke over, at Københavns Kommune giver for få tagboligtilladelser. I 2017 gav kommunen 106 tilladelser mod 114 året før og 84 i 2013. Altså cirka 100 tilladelser årligt. I det store bybillede forsvindende lidt og uambitiøst i forhold til potentialet i hovedstaden.

Tal fra DTU viser, at København potentielt set rummer tagboliger til 22.000 beboere. Altså 220 gange mere end antallet af tilladelser fra kommunen! Når København samtidig gisper efter nye boliger, virker tagboligtørken endnu mere uforståelig.

Omkring 100.000 personer flytter til hovedstaden inden 2030. Selv om København ifølge overborgmester Frank Jensen opfører nye boliger til godt 5.000 personer både i 2018 og 2019, så mangler der stadig alternativer, før boligkabalen går op.

Tagboliger til 22.000 københavnere kunne rumme hver fjerde tilflytter. Herudover mangler cirka 20.000 studerende et sted at bo.

Jeg er ikke den første, som forsøger at tale tagboligsagen over for landets største kommune. I efteråret forfattede Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, Akademisk Arkitektforening, Drost Fonden og Det Økologiske Råd sammen et åbent brev til Københavns Kommune. Heri beskrev de meget korrekt fordelene ved flere tagboliger. Blandt andet at tagboliger:

1. Er den mest bæredygtige byggeform overhovedet, fordi infrastrukturen allerede er etableret. I forhold til nybyggeri skal der simpelthen bygges mindre for at få en ny bolig.

2. Kan finansiere energirenovering af underliggende lejligheder og dermed bevare oprindelige bebyggelser.

3. Ofte er de mest attraktive kvadratmeter på grund af fremragende lys- og udsigts­forhold.

Samtidig opfordrede initiativgruppen Teknik- og Miljøforvaltningen til at skrue ned for en træg sagsbehandling og op for et konstruktivt samarbejde.

Øverst på min bucket list står, at Københavns Kommune i højere grad tager det føromtalte åbne brev til sig. Det er fortsat yderst vanskeligt at få godkendt tagbolig­projekter, der er højere end de eksisterende tage.

København må ikke blive et utrygt patchwork af pudseløjerlige tagkonstruktioner. Men når det er sagt, er der rigtig mange nye, fornuftige tagboligløsninger, som ikke giver køb på byens arkitektoniske udtryk og samtidig indfrier fremtidens behov for boliger og bæredygtighed. Derfor opfordrer vi til, at Københavns Kommune – samt Gentofte og Frederiksberg kommuner – i endnu højere grad lægger øret til jorden og lytter til nye løsningsforslag.

Hos Plan1 Cobblestone Architects foreslår vi:

1. At kommunens retningslinjer inden længe blive mere rummelige, så de åbner for flere større og mere beboelige tagboliger, for eksempel i en eller to etager.

2) At kommunen indgår i et konstruktivt og mere imødekommende samarbejde med branchen med henblik på at videnudveksle og konceptudvikle.

Markant flere tagboliger kan afhjælpe en stor del af Københavns boligbehov. Med højt til loftet går det hele lidt nemmere.