Synspunkt. Syv nye styrelser med navn- og hovedløs juridisk enhed

23BUSopinion-skat-115703.jpg
Det må forventes at Folketingets ombudsmand har indvendinger mod planen om at lave Skats kommende syv styrelser til én navn- og hovedløs juridisk myndighed, mener debattøren. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard
Læs mere
Fold sammen

På Skatteministeriets hjemmeside er der adgang til et dokument, som rummer en nærmere beskrivelse af de syv nye styrelser, der skal etableres i stedet for den eksisterende myndighed Skat. Dokumentets overskrift er »Fra én til syv styrelser«, og ganske interessant fremgår det bl.a. af beskrivelsen, at »de nye styrelser oprettes inden for én juridisk enhed«.

Dette er så ensbetydende med, at de syv nye styrelser altså ikke hver især vil være særskilte, men derimod tilsammen vil udgøre én juridisk myndighed – med den konsekvens, at de syv nye styrelser reelt bliver interne afdelinger i den fælles juridiske enhed.

Næste spørgsmål er så, hvem eller hvad der skal fungere som ledelse af denne juridiske myndighed. Det kunne eventuelt være en kollektiv ledelse, der bestod af direktørerne i de syv nye styrelser. Denne model er imidlertid slet ikke omtalt på Skatteministeriets hjemmeside. Her er alene beskrevet, at departementet skal koordinere og føre tilsyn med aktiviteterne i de syv styrelser.

Konklusionen må derfor være, at de syv nye styrelser tilsammen vil udgøre én juridisk myndighed, der hverken har noget navn eller nogen fælles ansvarlig ledelse, eller med andre ord er der tale om en såvel navnløs som hovedløs myndighed. Resultatet heraf vil være, at den fælles ledelse af de syv nye styrelser vil blive forankret i Skatteministeriets departement. Dvs. at den navn- og hovedløse juridiske enhed, der rummer de syv nye styrelser, vil blive fusioneret ind i Skatteministeriets departement.

Forvaltningsretligt er et departement ikke en særskilt myndighed til den pågældende minister, hvorfor skatteministeren ikke blot vil blive den politisk ansvarlige for de syv nye styrelser, men også vil blive den direkte juridisk ansvarlige chef for disse nye styrelsers virksomhed. Dermed forspildes den ellers ønskede hensigt om at kunne placere et entydigt ansvar hos hver af de syv styrelsesdirektører.

Hertil kommer, at den kommende struktur ligner en gentagelse af scenariet tilbage i 2010, hvor Skatteministeriet i otte måneder fungerede som en enhedsmyndighed. Årsagen til denne enhedsmyndigheds korte levetid var, at Folketingets ombudsmand gjorde opmærksom på, at skatteministeren med denne struktur blev gjort til den øverste ansvarlige for alle skatteforvaltningsretlige afgørelser truffet af ansatte i Skat. Dette var i direkte konflikt med reglen i skatteforvaltningslovens §14, stk. 1, om, at skatteministeren ikke har nogen kompetence til at træffe afgørelser på skatte- og afgiftsområdet. Den daværende struktur var således ulovlig og blev som nævnt ændret efter otte måneders forløb.

Det må derfor forventes, at Folketingets ombudsmand vil have helt tilsvarende indvendinger mod den aktuelle plan om en ny struktur med syv nye styrelser, der tilsammen udgør én såvel navn- som hovedløs juridisk myndighed.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk