Synspunkt. Hvorfor vil Danmark ikke være med til international tvistløsning?

Virksomheder, der opererer i mere end ét land, oplever ofte, at de uforvarende havner i hundeslagsmål mellem to lande om, hvor virksomheden skal betale selskabsskat. Nationalstaterne kæmper i stigende grad om det samme skatteprovenu – i nulsumspillet om selskabers beskatning.

Virksomheder, der opererer i mere end ét land, oplever ofte, at de uforvarende havner i hundeslagsmål mellem to lande om, hvor virksomheden skal betale selskabsskat. Nationalstaterne kæmper i stigende grad om det samme skatteprovenu – i nulsumspillet om selskabers beskatning.
Læs mere
Fold sammen

Hvis vi taler om veludviklede EU- eller OECD-lande, er det for virksomheden ofte ret underordnet, om den betaler skat i det ene eller andet land. Og under alle omstændigheder er det vigtigere for virksomhederne, at de ikke havner i den usikre situation, hvor man risikerer dobbeltbeskatning, hvor man ikke ved, hvor skatten skal betales, og hvor det oveni i årevis skal fremgå af regnskaberne, at man er involveret i en verserende skattesag.

Der bliver flere og flere af disse sager i Danmark og internationalt. Derfor savner erhvervslivet en mulighed for at kunne tvinge landene til at blive enige om, hvor beskatningsretten skal ligge. Så staternes kamp om provenuet ikke går ud over virksomhederne.

På to fronter er denne mulighed nu endelig dukket op. Både i EU og OECD ligger der konkrete initiativer på bordet, som skal sikre at landene, hvis de ikke bliver enige om fordelingen af beskatningen inden for en kort årrække, tvinges til at nå en aftale via voldgift. Det mest vidtgående er EUs initiativ, som Danmark heldigvis har tilsluttet sig. Dermed dækkes ca. 70 pct. af de skattesager vores virksomheder er involveret i. OECD-initiativet er knapt så vidtgående, men dækker flere lande. Det er frivilligt om man vil tilslutte sig voldgifts­delen, og uforståeligt nok har Danmark i modsætning til 25 andre lande valgt at stå udenfor.

Baggrunden for dette skadelige fravalg er uklar. Af de 25 lande er 16 EU-lande – bl.a. Sverige og Finland – som allerede er dækket ind via EU-aftalen. Af de resterende lande ville det være ekstremt vigtigt for det brede danske erhvervsliv, hvis man havde mulighed for voldgift med store lande som Japan, Australien og Canada. 20 pct. af de tvistsager, som danske virksomheder er i, vedrører OECD-lande udenfor EU. Hvis Danmark tilslutter sig OECDs voldgift, vil man således have dækket 90 pct. af alle virksomhedernes internationale skattesager og dermed reelt sikret, at det ikke er en hæmmende faktor.

Danske Rederier, DI, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri opfordrer derfor politikerne til at fokusere på de store fordele for danske virksomheder og også knytte os til det multilaterale instrument (MLI) i OECD, der vedrører voldgift.

Af Jacob K. Clasen, underdirektør i Danske Rederier, Kent Damsgaard, vice­direktør i Dansk Industri, Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, og Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv