Synspunkt. HK i modangreb på DI: Det er virksomhederne, der trænger til reformer

Virksomhederne bør ændre på den manglende lyst til at tage elever og uddanne den arbejdskraft, der er brug for.

Foto: Meincke Sif. Arkivfoto. I Berlingske Business mandag kunne man læse Dansk Industris vicedirektør, Kent Damsgaard, slå til lyd for fortsatte reformer og udvikling af arbejdsmarkedet.
Læs mere
Fold sammen

I Berlingske Business mandag kunne man læse Dansk Industris vicedirektør, Kent Damsgaard, slå til lyd for fortsatte reformer og udvikling af arbejdsmarkedet. Han taler også for et behov for »ægte tryghed«.

Så langt er vi enige. Men hvor det lader til, at han interesserer sig mest for de reformer, som andre – det vil sige politikerne i Folketinget – skal sørge for, vil jeg foreslå, ­at han vender blikket indad.

Han anfører blandt andet, at en tredjedel af virksomhederne oplever problemer med at rekruttere de medarbejdere, de skal bruge for at vokse sig større. Her er der åbenlyst brug for reformer, for mangel på kvalificeret arbejdskraft har ingen gavn af. Men det, der skal reformeres, er virksomhedernes manglende lyst til at tage elever og dermed uddanne den arbejdskraft, som de selv har brug for.

AE-rådet har dokumenteret, at siden krisen er manglen på praktikpladser vokset. Siden 2013 er antallet af elever på hoved­forløbet, der hverken har skolepraktikplads eller plads i en virksomhed, steget med over 30 procent. Samlet set havde kun 27 procent af de private virksomheder med faglært personale med mindst fire ansatte lærlinge i begyndelsen af 2015.

Problemstillingen er efterhånden 30 år gammel, så når virksomhederne endnu ikke har rykket på det, er der tale om mangel på rettidig omhu.

Det siger sig selv, at hvis man som virksomhed ikke tager ansvar og er med til at uddanne de unge i nutiden, så vil erhvervslivet mangle arbejdskraft i fremtiden.

Det bliver også fremført, at hver gang 10.000 personer ekstra kommer fra såkaldt passiv forsørgelse i job, frigives der over tre milliarder kroner.

DI har endda i sin 2025-plan skrevet: »Vi vil have flere af dem, der i dag er på offentlig forsørgelse, i job.«

Fin idé. Så meget desto større grund til, at virksomhederne ansætter flere af de lønmodtagere, der mangler et arbejde. Det gælder også ansættelse af flere fleksjobbere, mennesker med diagnoser, arbejdsløse over 55 år og andre, der kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Kent Damsgaard skriver også, at hvis vi skal skabe nye arbejdspladser og ny velstand, skal vi hele tiden dygtiggøre os og trimme konkurrenceevnen.

Jeg er enig og vil i den forbindelse foreslå, at Dansk Industri selv tænker det ind i de overenskomstforhandlinger, vi netop nu er i gang med på industriens område. HK/Privat har op til forhandlingerne foreslået, at medarbejderne skal have langt bedre muligheder for at opkvalificere sig, end de har i dag.

Det er både til gavn for virksomhedernes bundlinje og den enkeltes »ægte tryghed« at man som lønmodtager kan opkvalificere sig i takt med virksomhedens behov og arbejdsmarkedets udvikling.

I dag er de faktiske forhold i jernindustrien desværre sådan, at mange HKere af forskellige arbejdsmæssige årsager ikke kommer af sted på uddannelse. Det kommer der ingen ny velstand ud af, så lad os gå sammen om reformer, der giver ægte forbedringer for lønmodtagere og arbejds­givere.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk