Rettelse 26. februar 2024: I denne artikel indgår et interview med Rod Dreher, fellow på Danube Institute. Artiklens forfatter, freelancejournalist Lasse Skytt, erkender i dag, at store dele af Rod Drehers citater i realiteten er taget fra en kommentar, som Dreher selv har skrevet i The Spectator, samt et interview med Dreher bragt i The Hungarian Conservative. Dermed udgør citaterne plagiering og et brud på Berlingskes retningslinjer om citatskik.
Berlingske beklager
På forreste række sidder amerikaneren Paul Feher med de ungarske rødder. Han er iklædt en grøn polo med det ungarske våbenskjold på brystet og er fløjet ind hele vejen fra Florida, hvor han driver et værested for militærveteraner som ham selv. Foran sit sæde holder han to medbragte krykker.
»Jeg er en stolt, kristen republikaner, som er blevet forelsket i min families gamle hjemland,« fortæller den snart 60-årige veteran, hvis ungarske forældre udvandrede til USA som følge af opstanden i 1956.
Han er kommet til Esztergom – en smuk katolsk by ved Donau-flodens bred nær den slovakiske grænse – for at se ikonet Tucker Carlson. Det samme er omtrent 1.000 andre publikummer i alle aldre, de fleste herboende ungarere, men også en del amerikanske tilflyttere og turister.
Fælles for hovedparten af de fremmødte er, at de er på Tucker Carlsons side. De er på Viktor Orbáns side, og nu er det tid til at høre sandheden, råt for usødet.
»Tucker og Orbán har det tilfælles, at de ikke pakker noget ind, men siger det, som det er,« siger Paul Feher om sine to nationalkonservative idoler.
Som mange ligesindede vælger den tilrejsende amerikaner at se bort fra den kritik af Orbáns autoritære tendenser, der jævnligt hagler ned mod premierministeren fra USA og resten af Vesten. At hans regering vedtager omstridte love, der bl.a. har tvunget et liberalt universitet i Budapest til at rykke ud af Ungarn, samt at landet har bandlyst juridisk kønsskifte og adoption til homoseksuelle. At Ungarn bryder med EUs retsstatsprincipper ved at lægge politisk pres på uafhængige dommere. At korrupte forretningsmænd tæt på regeringen opkøber medier i massevis, så den kritiske presse får sværere ved at udføre sit arbejde.
Manipulator eller sandhedsvidne?
I det næste øjeblik træder Tucker Carlson ind på scenen i Esztergom, og en gruppe jublende tilskuere breder et flere meter langt Stars and Stripes-banner ud foran de forreste rækker.
»Det her er med afstand det mærkeligste, jeg nogensinde har gjort. Men jeg nyder at være her,« indleder hovedpersonen om sin uvante plads på en fremmed scene i en for ham obskur ungarsk provinsby, langt fra FOX-teleprompterens trygge tv-studie hjemme i Washington, D.C.
En midaldrende mand med sorte Aviator-solbriller rejser sig i mængden, så alle kan se hans T-shirt med påskriften »CNN Fake News«. Tucker Carlson får straks øje på ham:
»Sørgeligt nok, jeg kunne ikke være mere enig«.
Tucker Carlson er en polariserende figur i ordets reneste forstand. Som vært på FOX News bliver hans politiske talkshow hver aften set af mindst tre millioner amerikanere og er dermed det mest sete kabeltv-program i USA i disse år.
Ifølge Tucker Carlsons modstandere er han en yderst kontroversiel manipulator, som spreder farlige konspirationsteorier om indvandrere, vacciner og stormen på Capitol Hill.
»Her er manden, der hjalp med at skabe covid-19 til at begynde med,« har Tucker Carlson for eksempel sagt om Anthony Fauci, USAs øverste ekspert i smitsomme sygdomme.
Carlson har også hævdet, at FBI stod bag invasionen af den amerikanske kongresbygning i januar
Nej, mener folk på højrefløjen, i virkeligheden fortæller Tucker Carlson den ufiltrerede sandhed, som de politisk korrekte bare ikke tør tale om.
At den 52-årige amerikaner deler vandene, hersker der ikke megen tvivl om. Men han gør også indtryk. Time Magazine har kaldt ham »den mest indflydelsesrige konservative tænker i USA«, og han bliver nævnt som en mulig republikansk præsidentkandidat i 2024. En rebelsk arvtager efter Trump.
»USA er det bedste land i verden – sådan vil jeg altid tænke. Men det er ikke et friere land end Ungarn,« lyder det fra hovedpersonen oppe på scenen.
Amerikanere kan lære af Ungarn
Vi må spore os ind på, hvad der har bragt Tucker Carlson her til Ungarn. I en uge har han været indlogeret på det luksuriøse Matild Palace Hotel i Budapest. Fra hotellets tagterrasse har han transmitteret de daglige udsendelser til FOX News-seerne i USA, og han har fremhævet de lektioner i Viktor Orbáns Ungarn, som amerikanerne burde tage ved lære af:
Tucker Carlson besøger Ungarns grænsehegn:
At man godt kan holde indvandrere væk ved at lukke sin sydlige grænse med et hegn. At man godt kan give kristne familier tryghed til at få børn og leve efter gamle normer og traditioner. At man ikke behøver at overgive sig til ’woke kapitalisme’, men i stedet kan stræbe efter et alternativ til den venstreorienterede liberalisme.
Viktor Orbán har selv døbt sit eget projekt ’illiberalt demokrati’. Det skete i en tale i 2014, og siden har Ungarn ifølge kritikerne demonteret de bærende liberale principper i retssamfundet, herunder pressefrihed, akademisk frihed og de uafhængige domstole.
Ifølge Orbán selv skal begrebet ’illiberalt demokrati’ dog forstås enklere, har han forklaret – som et samfund, der ikke som i Vesten er styret af det liberale demokratis ensrettede tankegang.
På scenen i Esztergom uddyber Tucker Carlson, at det i virkeligheden er de »åh så tolerante« liberale på venstrefløjen, som ikke tåler modargumenter til deres verdensbillede.
»Hvad de pådutter os, er illiberalisme, det modsatte af liberalisme. Det er den totalitære idé, at alle opfører sig ens, alle læser fra den samme katekismus, den samme liste af slogans, og at alle adlyder,« siger amerikaneren til stor begejstring for de fremmødte.
Under sit besøg i Ungarn har Tucker Carlson besøgt det berygtede grænsehegn samt produceret et 15-minutter langt solointerview med Viktor Orbán, som ellers aldrig deltager i den slags seancer med udefrakommende journalister – og da slet ikke på engelsk. I interviewet forsøger Orbán at forklare sin politiske tilgang, som ofte udskammes af de vestlige ledere, heriblandt præsident Joe Biden.
»Liberale i Vesten kan ikke acceptere, at der inden for den vestlige civilisation findes et nationalkonservativt alternativ, som er mere vellykket i hverdagen end det liberale. Det er grunden til, at de kritiserer os,« argumenterer premierministeren.
At en amerikansk tv-vært vælger at bruge en hel uges sendetid på at »hvidvaske« Viktor Orbáns regime – sådan som kritiske kommentatorer beskrev det i amerikanske medier som NBC News og The Atlantic – har skabt en masse furore på begge sider af Atlanten. Meningerne har været nogenlunde lige så delte, som de plejer at være i Amerikas Splittede Stater.
Kritikken ramte dog plet, da en journalist fra The New York Times opdagede, at Orbáns regering tilsyneladende havde slettet en bestemt passage i den transskription, regeringen havde publiceret af solointerviewet med Tucker Carlson. Passagen omhandlede den kinesiske præsident, Xi Jinping, som ifølge Carlson har »myrdet mange af sine politiske modstandere«, men at det åbenbart ikke har fået præsident Biden til at kalde Xi for en »totalitær bandit«, sådan som han har gjort med Orbán.
Tucker Carlsons bramfri omtale af Kinas leder så ikke godt ud for Orbán-regeringen, der i forvejen fordømmes for at samarbejde meget tæt med regimet i Beijing. Så derfor blev passagen slettet. Men da forsøget på censur pinligvis blev opdaget, måtte regeringen krybe til korset og lægge en uredigeret version af interviewet frem til offentligheden.
En anden nylig afsløring fra organisationen OpenSecrets dokumenterede, at Orbáns regering for to år siden betalte 1,7 millioner kroner i lobbyarbejde for at få Tucker Carlson til at interviewe udenrigsminister Péter Szijjártó. Interviewet fandt sted i 2019 og varede fire minutter. Orbáns folk har afvist alle påstande om, at regeringen skulle have betalt sig til at få et møde med den karismatiske FOX News-vært med de høje seertal, hverken dengang eller nu.
»Hvorfor i alverden skulle vi betale for et interview? Orbán og regeringen får hele tiden anmodninger om interview, og antydningen af, at der skulle være noget ’quid pro quo’, er latterlig,« lød det i sidste uge fra regeringstalsmand Zoltán Kovács.
Frihedstænkere valfarter til Budapest
Historierne om censur, korruption og muligt lobbyarbejde for et interview er kritisable. Men zoomer vi lidt ud, danner der sig et andet mønster, som måske kan give os en større sammenhæng.
Tucker Carlson er nemlig langt fra den første eller eneste konservative stemme i Vesten, der har sat kursen mod Ungarn. I de senere år findes der talrige eksempler på, at Viktor Orbán har budt personer velkommen, som vestlige mainstreammedier gerne udelukker, eller sjældent giver taletid til. En broget forsamling med forskellige politiske ståsteder, der for nogle år siden fik tilnavnet »Intellectual Dark Web« af forfatteren Bari Weiss og primært har det tilfælles, at de taler imod politisk korrekthed og cancel culture.
Blandt dem, der har mødtes med Viktor Orbán i Budapest, kan nævnes Trump-rådgiveren Steve Bannon, forfatteren Douglas Murray, psykologen Jordan B. Peterson og sågar den liberale franske filosof Bernhard Henri-Lévy.
Også to nyligt afdøde herrer, den skotske historiker Norman Stone og den engelske tænker Roger Scruton, tilhørte længe Viktor Orbáns intellektuelle inderkreds. Derudover står den tidligere Thatcher-rådgiver John O’Sullivan i spidsen for en tænketank i Budapest, Danube Institute, med penge fra regeringen. Og tænketankens nuværende fellow, den nationalkonservative amerikanske forfatter Rod Dreher, menes at have været afgørende for Tucker Carlsons visit i landet.
»Jeg er forbløffet over det mod, Viktor Orbán viser. Han er bare ligeglad med, hvad Vesten synes,« siger Rod Dreher, da vi møder ham i Esztergom.
»Det er på tide, at udkørte angloamerikanske konservative tager et friskt kig på Ungarn,« mener han.
Men hvad mener han om Orbáns manglende respekt for demokrati og retsstat? Her glider mange nationalkonservative typisk over i whataboutism, om end Rod Dreher erkender, at han bestemt ikke bryder sig om Orbáns korrupte og autoritære affærer.
»Der er masser at kritisere, ligesom der var med Trump. Men i vor tids kulturkamp er Orbán altså en betydningsfuld stemme. Havde Trump bare haft halvdelen af Orbáns intelligens og drivkraft, ville USA være et andet sted i dag,« mener Rod Dreher.
I de regeringskritiske medier i Ungarn undrer flere kommentatorer sig over det, de beskriver som dobbeltmoral hos de konservative pilgrimme i Orbáns Ungarn. Heriblandt politologen János Szilárd Tóth, der skriver i netmediet Válasz:
»Der er en brølende inkonsekvens hos disse gæster. De forarges af Vestens politisk korrekte sprogpoliti, men de har ikke et ondt ord at sige om, at den ungarske regering har ødelagt adskillige medier igennem et årti, eller at den har tvunget et universitet ud af landet«.
Hjerneflugten skal vendes
Da Tucker Carlson er gået af scenen i Esztergom, må vi have fat på en mand ved navn Boris Kálnoky til at perspektivere det hele. Den ungarskfødte journalist og tidligere korrespondent for tyske Die Welt arbejder i dag som leder af medieskolen på Mathias Corvinus Collegium (MCC) i Budapest.
Det heftigt regeringsstøttede universitet modtog for nylig 10,7 milliarder kroner i en engangsbevilling fra den ungarske stat, svarende til en procent af landets BNP. MCC forventer at optage 10.000 studerende de næste tre år og udvide antallet af centre i Ungarn og nabolandene til 35. Og så er universitetet hovedarrangør af begivenheden her i Esztergom, som foruden Carlsons optræden består af tre dage med samfundsdebatter, musik og foredrag. En slags folkemøde for nationalkonservative ungarere.
Ifølge Boris Kálnoky er der »noget stort i gærde« i miljøet omkring den ungarske premierminister.
»Orbán forsøger intellektuelt at forene konservative rundt om i verden. En væsentlig udvikling er, at mange amerikanske og vesteuropæiske tænkere er ved at indse, at konservative har mistet deres traditionelle baser i det vestlige samfund: Big business, tænketanke, selv militæret. De forstår, at det vil være klogt at se selve staten som fundament for deres idéer, og her føler de, at de kan lære af Orbán,« forklarer Boris Kálnoky om den konservative pilgrimsfærd.
Han uddyber, at MCC har et grundlæggende princip om at være patriotisk, men ikke ideologisk. Venstrefløjens kulturelle dominans skal brydes – her i Centraleuropa skal fremtidens konservative udklækkes.
»Hjerneflugt har i årevis været Ungarns største problem. Nu vil vi vende udviklingen,« siger Boris Kálnoky.
Bidrager det ikke blot til yderligere polarisering at lægge en regeringsstøttet, konservativ politisk linje ned over universitetsverdenen?
»Polarisering? Vrøvl. Du kan ikke skabe mere polarisering end det, vi allerede har her i landet. Vi prøver bare at skabe balance i synspunkterne. Hvis der er nogen, der polariserer, er det den liberale venstrefløj med dens skingre påstande. Jeg er fuldstændig sikker på, at når de kommer til magten i Ungarn – måske allerede i 2022 – så vil de gå til værks på samme måde.«
Folkemødets liberale enmandshær
Et par timer efter Tucker Carlson har forladt Esztergom, er ungarske Péter Krekó inviteret til politisk duel mod Rod Dreher på én af folkemødets andre scener. Temaet er Vestens igangværende kulturkamp. Krekó er professor i statskundskab og leder af den liberale tænketank Political Capital, og han er den eneste ikke-konservative debattør på MCC’s folkemøde. En undertalssituation han får at føle på scenen, hvor flere tilskuere buher af hans pointer og råber »løgner« efter ham undervejs.
Professoren har stadig sved på panden, da vi møder ham efter debatten. Han fremhæver to faktorer, som han mener, driver den konservative pilgrimsfærd mod Ungarn.
»Den amerikanske højrefløj er svag. Hvis de vil forny sig, må de besøge steder, hvor konservatisme trives, og det er her i Ungarn. Samtidig er Orbán mere isoleret end før, fordi han har mistet to af sine vigtige allierede, Trump og Netanyahu, der begge legitimerede hans politik. Så disse besøg er et godt match, der giver global medieopmærksomhed til både Orbán og den amerikanske højrefløj,« siger Péter Krekó.
Han mener dog, at mange konservative i Vesten bevidst eller ubevidst lader sig forblænde af Orbáns retorik.
»Efter min mening, ligesom det var tilfældet hos Trump, så tror Orbán ikke engang selv på sin egen nationalkonservative fortælling – han bruger den bare til at overskygge historierne om korruption og autokrati. Og hvad er så bedre end at få en verdenskendt mand som Tucker Carlson til at komme og hylde ens narrativ? Jeg mistænker disse folk for i virkeligheden at blåstemple Orbáns autokratiske sider,« slutter professoren.
Lasse Skytt er journalist i Ungarn
